Tablet-pc'en er en alvorlig trussel mod Microsoft

ComputerViews: Tablet-pc'erne presser salget af traditionelle computere og dermed Windows. Se her, hvad Microsoft har af muligheder.

Artikel top billede

"Det er en pc stort set uden begrænsninger, og inden for fem år forudser jeg, at det vil være den mest populære form for pc, der bliver solgt i Amerika," udtalte Bill Gates om tablet-pc'en i 2001. Nu er der endelig kommet gang i markedet, men det er med Microsoft i en birolle.

Læs også:

Apples iPad 2 genantænder debatten om pc'ens død

Salget af iPad kan overgå netbook'ens succes 

Microsoft har et problem.

Det går ikke væk af sig selv, men vokser sig tværtimod større, efterhånden som månederne går, og Redmond-selskabet ikke tager hånd om det.

Konkret består problemet af to it-tendenser:

1) Markedet for tablet-pc'er og smartphones buldrer af sted, og Microsoft er kun i meget begrænset omfang i stand til at hægte sig på toget.

Det betyder, at selskabet er ved at misse chancen for at dominere nye vækstmarkeder.

2) Hvor Windows tidligere var det eneste operativsystem i mange virksomheder, så sniger nye platforme som Apples iOS og Googles Android sig nu ind i virksomhederne via smartphones og tablet-pc'er.

Det betyder, at mange it-chefer ikke længere afviser alternative operativ-systemer ved hoveddøren.

Tablet-pc'en presser pc'en

Så sent som i fredags var analysefirmaet Gartner ude med en prognose, der er med til at understrege problemets omfang for Microsofts vedkommende.

Gartner vurderer, at salget af pc'er vil vokse langsommere end forventet, da brugerne i stedet vil spendere deres penge på "pc-alternativer" som tablet-pc'er.

Hvor den forventede vækst på pc-markedet i 2011 tidligere lød på 15,9 procent i forhold til 2010, er tallet nu sænket til 10,5 procent, så der i alt vil blive 287,8 millioner enheder.

Gartner har samtidig forudsagt, at der vil blive solgt 54,8 millioner tablets på verdensplan i 2011. Det tal vil være steget til 154 millioner i 2013.

Flere enheder uden Windows

Da Microsoft indtil videre ikke har formået at bide skeer med hverken Apple eller Google på tablet-fronten, betyder det, at en stadig større andel af de pc-enheder, der langes over disken, ikke kører Windows som operativsystem.

Hvor Microsoft for blot et par år siden nød godt at det store antal netbooks, forbrugerne købte, så er den primære vækst i dag rykket over på markedet for tablet-pc'er.

Og det er ikke Microsoft, der spiser det største stykke af kagen, selvom der allerede findes en del Windows 7-tablets.

Microsofts udfordring skæres yderligere ud i pap, hvis man dertil lægger, at der alene sidste år blev solgt næsten 300 millioner smartphones på verdensplan, hvoraf kun en meget lille andel køre enten Windows Mobile eller Windows Phone 7.

Hviler Microsoft på laurbærene?

Ifølge statistikfirmaet Net Applications har Steve Ballmer endnu kun begrænset grund til at svede i den blå Microsoft-skjorte.

Tabellen herunder viser den samlede fordeling af operativsystemer på verdensplan på alle enheder i februar:

Selvom Microsoft kun er gået fra en samlet markedsandel med Windows på 93,53 procent i marts 2009 til de nuværende 89,69 procent, så er faldet sket samtidig med, at selskabets både helstøbte og meget roste Windows 7 er blevet sendt på markedet.

Læs også:

Apples iPad 2 genantænder debatten om pc'ens død

Salget af iPad kan overgå netbook'ens succes

Microsofts gyldne mulighed

Meget tyder derfor på, at Microsoft, hvis selskabet skal hindre yderligere fald, er nødt til at satse benhårdt på de to største vækstmarkeder; tablet-pc'erne og smartphones.

Og det er her, at man kan mene, at Microsoft i øjeblikket hviler lidt for meget på laurbærene.

Selvom selskabet har satset stort på Windows Phone 7, så har selskabet selv erkendt, at platformen nok er kommet på markedet et par år for sent.

I mellemtiden har eksempelvis Googles Android oplevet en vækst på hele 888,8 procent i 2010.

Bill Gates talte om tablets i 2001

Meget tyder på, at Microsoft også på markedet for tablet-pc'er er ved at forpasse en gylden mulighed for at sikre fornyet vækst for Windows-platformen.

Selvom Bill Gates Allerede i 2001 i forbindelse med åbningen af Comdex-messen i Las Vegas annoncerede sin tablet-vision om en "en pc stort set uden begrænsninger," så er det i dag - et årti senere - ikke Microsoft, men derimod Apple og Google, der ejer tablet-markedet.

På dette års CES i Las Vegas, annoncerede Steve Ballmer, at den næste version af Windows vil kunne køre på ARM-chips, der blandt andet anvendes i netop tablet-pc'er.

Den udmelding viser, at Microsoft ikke har tænkt sig at lade Apple og Google æde hele tablet-kagen.

Problemet er så bare, at man så sent som i dag kan se nyhedsmediet Bloomberg citere anonyme kilder for, at Microsofts Windows 8 ikke vil være at finde på markedet før 2012.

I mellemtiden langes der tusindvis og atter tusindvis af iOS- og Android-tablets over diskene.

Hvor længe kan Microsoft vente?

Microsoft sidder fortsat yderst solidt på tronen som verdens største producent af operativsystemer til traditionelle bærbare og stationære computere.

Men dels vil en del tablet-pc'er erstatte traditionelle pc'er, dels er hverken iOS eller Android i dag fremmede OS'er for it-cheferne.

Når de først har åbnet op for ikke-Windows-enheder, er det ikke længere nogen selvfølge, at man vælger Windows på de bærbare og stationære computere også.

Et eksempel på det er Finn Mølgaard, nordisk it-direktør i Océ, der i dag fortæller, at han er begyndt at udstyre cheferne med en iPad, der blandt andet giver adgang til informationer fra CRM-systemet - og simpelthen erstatter den bærbare computer.

"Nu begynder vi at afdække behovene ned igennem organisationen. Kan cheferne klare sig med en iPhone og en iPad, så er der også mange medarbejdere, der synes, at de kan det," forklarer Finn Mølgaard. 
 
Læs også:

Apples iPad 2 genantænder debatten om pc'ens død

Salget af iPad kan overgå netbook'ens succes

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

    Københavnsområdet

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Kubernetes specialister (junior-mid level)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job