Log ind
Publiceret d. 29. marts 2011 kl. 09.02
| 
ANNONCE:
Hvis du bryder kryptering...
Straffeloven
§ 301 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uretmæssigt skaffer sig eller videregiver koder eller andre adgangsmidler til informationssystemer, hvortil adgangen er forbeholdt betalende brugere, og som er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning.
Stk. 2. Sker den i stk. 1 nævnte videregivelse m.v. under særligt skærpende omstændigheder, er straffen fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelse m.v. sker erhvervsmæssigt, i en videre kreds eller under omstændigheder, hvor der er særlig risiko for omfattende misbrug.
§ 301 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uretmæssigt skaffer sig eller videregiver koder eller andre adgangsmidler til informationssystemer, hvortil adgangen er forbeholdt betalende brugere, og som er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning.
Stk. 2. Sker den i stk. 1 nævnte videregivelse m.v. under særligt skærpende omstændigheder, er straffen fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelse m.v. sker erhvervsmæssigt, i en videre kreds eller under omstændigheder, hvor der er særlig risiko for omfattende misbrug.
For nylig viste en undersøgelse, at 32 procent af amerikanerne har koblet sig på et WiFi-netværk, der ikke var deres.
Men du kommer på kant med loven, hvis du gør det samme i Danmark. Det vurderer it-advokat Peter Lind Nielsen fra Bender von Haller Dragsted.
"Der vil være tale om brugstyveri," siger han til Computerworld.
Det står i skarp kontrast til en helt ny hollandsk dom, der klart fastslår, at det er okay at bruge naboens WiFi.
Ingen er dømt
Peter Lind Nielsen har ikke kendskab til konkrete domme, hvor retten har taget endelig stilling til spørgsmålet, men han trækker på andre tidligere afsagte domme.
"Der er nogle lignende domme, hvor folk er blevet dømt for at bruge andres EDB-anlæg, som det hedder, da det er gamle domme. Der er ligeledes nogen, der er blevet dømt for brugstyveri for at tilkoble sig et fællesantenneanlæg," forklarer han.
Derfor lyder vurderingen, at der også vil være tale om brugstyveri, hvis man går på et ukrypteret trådløst netværk uden tilladelse.
"Man bruger jo en andens it-anlæg, en andens router," siger it-advokaten.
Kræver at du gør det med vilje
For at du kan blive dømt for brugstyveri, kræver det, at du opretter forbindelse til det ubeskyttede WiFi-netværk med vilje. Det man i juraen kalder for forsæt.
"Hvis du åbner din computer, og den helt automatisk kobler på et eller andet trådløst netværk i nærheden, og du ikke vidste, at den gjorde det, mangler du jo forsættet til at misbruge en andens forbindelse. Så kan du ikke straffes," forklarer Peter Lind Nielsen.
Du vil derimod blive dømt hårdere, hvis du går ind og bryder den adgangskode og kryptering, der ofte er på trådløse netværk.
Peter Lind Nielsen henviser til, at der så kan være tale om en overtrædelse af en forholdsvis ny paragraf i straffeloven (§301a), der omhandler uretmæssig adgang til informationssystemer.
"Og endelig kan der muligvis være tale om hacking, da du får adgang til en informationsmængde," vurderer han.
Hvad er straffen?
Hvis du ikke bryder kryptering, er strafferammen for brugstyveri bøde eller fængsel i op til et år og seks måneder.
"Hvis det har været en engangsforseelse, ligger vi på en bøde og muligvis en betinget fængselsdom," anskuer it-advokaten.
Der er dog i strafferammen mulighed for op til fire års fængsel, hvis der er tale om gentagelsestilfælde eller andre skærpende omstændigheder.
Skærpende omstændigheder kunne eksempelvis være, hvis du bruger den trådløse forbindelse til at piratkopiere filer eller udsende trusler.
Læs også:
"Låner" du også naboens ubeskyttede WiFi-netværk?
Klar dom: Det er okay at bruge naboens WiFi
