Offentlige hjemmesider lukkede for handicappede

Danske myndigheder kan ikke finde ud af at gøre deres hjemmesider handicapvenlige, hvilket sætter 15 procent af danskerne uden for den digitale dør.

Artikel top billede

Selvom omkring 200 danske offentlige myndigheder i over tre år har været forpligtede til at overholde webkonsortiets (W3C) retningslinjer for handicaptilgængelighed på deres hjemmesider, så er det langtfra alle myndigheder, der magter opgaven.
 
Tilgængelighed i form af standarden WCAG (nuværende version 2.0 niveau AA fra december 2008) er ellers ét blandt de syv sæt standarder, som blev indført den 1. januar 2008.

En ny undersøgelse foretaget af Rambøll Management Consulting på vegne af IT- og Telestyrelsen med 64 myndigheder afslører dog, at kun 19 procent overholder WCAG-kravene i praksis, mens resten anvender dem i nogen grad (56 procent), i mindre grad eller slet ikke.
 
Otte procent af myndighederne i undersøgelsen kender overhovedet ikke til tilgængelighedskravene.

"Nogle myndigheder tror, at det handler om lixtal og letlæselige tekster, men sådan forholder det sig jo ikke," forklarer koordinator Thomas Frandzen fra IT- og Telestyrelsen.

Web-tilgængelighed handler derimod om, hvordan hjemmesider kan gøres handicapvenlige ved blandt andet at skrive HTML-baserede tekster med eksempelvis H1 for overskrifter, skrive alternative billedtekster og bygge tabeller med CSS (Cascading Style Sheets) til at skelne mellem overskriftsceller og almindelige dataceller, når blinde skal have læst teksten op af en talesyntese.

15 procent bliver sat uden for

Rambøll-rapportens tal harmonerer - desværre - godt med IT- og Telestyrelsens egen Webtjek-undersøgelse fra sidste forår. Den viste, at 52 procent af offentlige myndigheder har dårlig eller mangelfuld tilgængelighed på hjemmesiden.

Kun godt 20 procent af myndighederne benytter i dag Webtjek til vurdering af deres webtilgængelighed, viser den dugfriske Rambøll-rapport. 

Den ringe fokus på tilgængelighed betyder, at op mod 15 procent af befolkningen, der ifølge IT- og Telestyrelsen - har syns-, høre- eller en anden form for handicap, samt flere ældre borgere, kan have svært ved at navigere rundt på myndighedernes hjemmesider.
 
Det skyldes, at talesynteser og andre handicap-hjælpemidler bliver sat ud af spil, når myndighederne ikke opmærker PDF-dokumenter, tabeller, links og billedtekster korrekt ifølge WCAG-standarden.

Videoer kan være bøvlede

"Der findes ikke noget quick-fix til at opnå bedre tilgængelighed. Løbende tests og fejlretning er afgørende for at sikre tilgængeligheden," forklarer Thomas Frandzen med afsæt i Rambøll-rapportens konklusioner.
 
Det er dog ikke nok at bruge W3C's tilgængelighedskontrol for at højne handicapvenligheden på sitet. Myndigheder kan midt i nedskæringstider blive nødt til at investere i værktøjer i 10.000 kroners-klassen for at sikre tilgængeligheden i dybden på sitet.

Heller ikke mere komplicerede medier som video er de vises sten for at springe over, hvor gærdet er mest handicapvenligt for at forklare besværlige ting på en overskuelig facon.

For videoer skal gøres tilgængelige med tekstning, oplæsning af teksterne og en forklaring til svagtseende om, hvad der foregår på videoen.

"Nogle myndigheder prøver at løse et tilgængelighedsproblem ved at uploade utilgængelige videoer," forklarer Thomas Frandzen og nævner, at en respondent fra rapporten fremhæver, at en søgemaskine som Google også er blind, hvis ikke videoen er gjort korrekt tilgængelig på hjemmesiden.

Placer ansvaret i myndigheden

Han understreger samtidig ud fra rapportens konklusioner, at test og fejlretning ikke kan stå alene for at garantere tilgængeligheden.

Best practice på området kommer kun via et samspil mellem myndighed og leverandøren, hvor myndigheden prioriterer tilgængelighed og stiller krav om tilgængelighed ved anskaffelsen af sine it-værktøjer, der i højere grad bliver mere og mere komplekse.

"Best practice-virksomhederne ser tilgængelighed som en helt naturlig del af driften," siger Thomas Frandzen og fortæller, at myndighederne typisk bruger mellem en og fem procent af sine samlede web-ressourcer på at leve op til tilgængelighedskravet.
Rambøll-rapporten fremhæver samtidig, at prioriteringen af tilgængelighed i høj grad er et ledelsesansvar, hvor det gælder om udarbejde politiker og konkrete mål for tilgængelighed samt ikke mindst placere et ansvar for overholdelsen af de gældende WCAG-standarder på området.

"De myndigheder, der gør det bedst på tilgængelighedsområdet, er dem, der formår at prioritere. Det koster jo ikke penge i sig selv at placere et ansvar for opgaven," fortæller Thomas Frandzen. 

Følg eller forklar, forklar og forklar

Og det er så op til den enkelte myndighed at prioritere sine indsatsområder.

Men hvis det fortsat glipper med tilgængelighedskravet, så har IT- og Telestyrelsen reelt ingen restriktionsmuligheder for hamre kravet igennem hos myndigheden.

For de offentlige myndigheder skal i lighed med de andre sæt standarder enten følge standarden eller forklare sig ud af situationen.

Og de fleste offentlige myndigheder forklarer åbenbart mere, end de følger kravene.

"Rapport om myndighedernes arbejde med webtilgængelighed" bliver offentliggjort i morgen middag på IT- og Telestyrelsens konference, "Digitaliser Danmark 2011", der løber af stablen fra den 6. til 7. april i Musikhuset i Århus. 

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S