Artikel top billede

Adobe lancerer udviklingssoftware til mobil-apps

Adobe Flex og Flash Builder til tværplatforme-applikationer lover hurtigere udvikling ved lavere omkostninger. Læs mere her

Computerworld News Service: Adobe har i dag, mandag, præsenteret ny software til udvikling, test og udrulning af applikationer til mobile enheder, der kører Android, BlackBerry eller Apples iOS.

Det har i over syv år været muligt for udviklere at anvende produkter fra Adobe til udvikling af applikationer, der afvikles i browsere på desktop, og nu gør de nye værktøjer det snart også muligt for udviklere at udnytte deres kompetencer til forskellige mobil-platforme, siger Dave Gruber, der er produktmarketingschef for Adobe, i et interview.

"Du vil igen kunne udnytte styrken i Adobe Air, men denne gang også på iOS, Android og BlackBerry," siger han.

"Det er ét værktøj, ét framework og én kodebase."

Adobes tilgang gør det muligt at skabe en fælles kode, der kun varierer minimalt på tværs af de forskellige mobil-platforme. Udviklere behøver ikke skrive separate versioner af en app til eksempelvis Android og iOS, bemærker han.

Adobes Flash runtime-værktøj ved navn Air 2.6 vil bruge de nye Flash Builder 4.5 og Flex 4.5, der begge bliver tilgængelige til juni. Prisen på Flash Builder Standard starter ved knap 1.300 kroner per udvikler, mens Flex 4.5 er gratis open source-software.

Test på computer

Værktøjerne gør det muligt for udviklerne at bygge applikationer og teste dem på en mobil-emulator på desktop eller på faktiske mobile enheder.

Den engelske bank Standard Chartered har med tidlige udviklerudgaver af Flash Builder 4.5 og Flex 4.5 bygget en netbanks-app, der fungerer på tværs af både desktoppe, tablet-pc'er og smartphones, oplyser Gruber.

Adobe har offentliggjort en udtalelse fra banken, hvori Aman Narain, der er chef for remote banking, fortæller, at de nye værktøjer fra Adobe har reduceret udviklingstiden med 40 procent og investeringsomkostningerne med to tredjedele i forhold til konventionelle udviklingsmetoder.

Flex og Flash Builder er del af Adobes programpakke Creative Suite 5.5. Adobe forventer, at Flash-afspilleren vil være installeret på 131 millioner smartphones ved årets afslutning heriblandt på platforme som Android, WebOS, BlackBerry Tablet OS og fremtidige versioner af Windows Phone.

Apple har modsat sig brugen af Flash på sine smartphones og tablet-pc'er men Air runtime-softwaren kan ifølge Gruber kompileres som iOS-applikationer, der kan installeres på iOS-enheder.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere