Yes, nu kan vi alle gå på nettet uden at klikke

Det er 2011. Det er april. Og der er små skærme over det hele.

De små hurtige computere er overalt. De ved, hvor de er. De kan fotografere, vise vej og gå på nettet. Og de fleste af dem har indbygget telefon. Det er ret smart altsammen.

Vi er fortsat ved at lære at bruge dem.

Jeg er selv - og jeg formoder også min læser - glad for nye gadgets og har slidt en del smartphones op.

Jeg prøver gerne teknikken af og henter lystigt nye smarte apps flere gange om ugen. Mest for sjov.

Hver morgen venter jeg på toget, og der er en række tilbud til at fordrive tiden imens: Man kan tjekke nyheder og mail, man kan læse gratisaviser, kigge plakater eller stå ret op og ned med et fjernt blik i øjnene.

De fleste vælger det sidste, jeg kigger som regel på min lille skærm.

Uh, det virker
For nogle uger siden kom jeg i stedet til at kigge på en plakat.
Den handlede om en ny dansk film, og den havde en 2D-barcode, en QR stregkode - et af de der små sort-hvide piktogrammer som man kan aflæse med mobilen.

Jeg blev interesseret nok til at finde kodeaflæserappen frem på skærmen, tænde appen, pege på koden - og så spillede filmens trailer på min skærm.

Jeg blev ærligt talt imponeret. Én ting er at lege med nye apps, en anden er at have brug for noget, og det så bare virker sådan helt kanon.

Jeg gjorde vitterligt ikke andet end at tænde app'en og pege på koden. Ikke så meget som et eneste klik. Ikke et eneste manuelt valg.

Almindelige stregkoder - dem med stregerne - symboliserer en række tal, som linker til en database med priser.

En 2D-stregkode symboliserer tekst - og den tekst kan for eksempel være et link til en hjemmeside.

Indhold på hjemmesider kan som bekendt skiftes ud løbende, så vi taler altså om dynamisk information på en statisk plakat. Ret køligt.

Fortsættes ...