Artikel top billede

Unity-brugerfladen giver et helt nyt look til Ubuntu 11.04.

Næste Ubuntu får helt nyt ansigt og småfejl

Ubuntu-folket er snart klar med den næste version, der har helt ny og hjemmebygget brugerflade. Det kan give problemer.

Ubuntu 11.04 bliver lagt klar til download i en endelig version 28. april, og Natty Narwhal, som den er blevet døbt, kommer til at starte en helt ny æra for open source-styresystemet.

I 11.04 bliver brugerfladen nemlig skiftet ud. Ubuntu bryder således med skrivebordsmiljøet Gnome.

Ubuntu og Canonical, der er firmaet bag distributionen, har selv udviklet den nye brugerflade, der bærer navnet Unity.

Unity byder på radikale ændringer, der blandt andet flytter rundt på navigations-menuerne.

Baggrunden for skiftet er blandt andet opstået på grund af uenighed omkring udviklingen af visse nøgleelementer i Gnome.

"Ubuntu har en ambition om at komme ud på tavle-pc'er og netbooks, hvilket kræver et let system, mens Gnome har satset på pc-platformen," vurderer Martin Pihl, tidligere formand for Ubuntu Danmark.

Fra pc til Mac

Skiftet betyder, at Ubuntu udseendemæssigt bevæger sig væk fra Windows-look'et.

"Indtil nu har man forsøgt at gøre systemet så Windows-agtigt som muligt for at gøre det nemt for Windows-brugerne at skifte. Men et kig på markedsandelene viser, at det ikke har været den store succes," har Martin Pihl tidligere sagt til Computerworld.

"Nu er Apple blevet forbilledet, fordi dens brugerflade er langt bedre," siger han.

Han peger desuden på, at den nye brugerflade kan medføre en række problemer.

"Unity er sat til at være fuldstændig moden i Ubuntu 12.04 LTS, der udkommer april 2012, så kan du ikke leve med nogle småfejl her og der, anbefales det, at du undlader at opgradere til 11.04, eller i stedet anvende det gamle interface, Ubuntu Classic," skriver han på sin blog.

OpenOffice skrottes

Kontorpakken OpenOffice, der har været en fast bestanddel af Ubuntu, er efterhånden ved at lukke.

Oracle her netop slukket for den kommercielle udvikling af OpenOffice, og LibreOffice blæser af sted som afløser.

I Ubuntu 11.04 inkluderes derfor den første stabile version af LibreOffice, og der vinkes et endegyldigt farvel til en gammel ven.

Mens der ventes på version 11.04, har Ubuntu-udviklerne allerede navngivet Ubuntu 11.10, der udkommer til oktober.

Den hedder Oneiric Ocelot, der betyder noget i retning af drømmende vildkat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere