Overblik: Her er CSC-konfliktens første ofre

Jeg synes at man skal prøve at sætte arbejdsnedlæggelsen i perspektiv.

Lad os ikke glemme, HVORFOR kundegrupperne nedlagde arbejdet efter ugers psykisk tortur:
1. De bliver tvunget til at oplære strejkebrydere, som på kort sigt er udset til at overtage deres arbejde.
2. De får at vide, at hvis de ikke er flinke ved strejkebryderen risikerer de fyring. Strejkebryderen bliver bedt om at melde tilbage til CSC's ledelse, hvis han/hun ikke bliver oplært godt og venligt nok.
3. Den nærmeste leder sætter sig til at nedstirre kundegruppefolkene dagen lang, dag efter dag. Hvis dette skete i et fængsel ville det blive betragtet som tortur.

Disse forhold kan kun betragtes som æreskrænkende adfærd, med fare for medarbejderens helbred (liv) på længere sigt. I disse situationer kan man kun sige fra, med de midler man nu har:
1) at blive på arbejdspladsen indtil et psykisk nedbrud stopper arbejdssituationen, eller
2) at forlade arbejdspladsen inden man får dette psykiske nedbrud.
Hvad der er bedst for medarbejderen og vedkommendes familie, er ikke svært at gætte.

CSC er blevet en moralsk anløben virksomhed.

En af de fyrede, som ønsker at være anonym, fortæller her om baggrunden for den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse:

I midten af marts måned blev vi alle bedt om at beskrive vores jobs. Dagen efter kunne vi hver især genkende vores egne jobs i jobopslag på nettet. PROSA undersøgte sagen og fik bekræftet, at det var CSC, der stod bag jobopslagene, selv om CSC forsøgte at camouflere det ved at søge via andre firmaer. Vi mødtes i vores cafe-område på arbejdspladsen og udbad os en forklaring. Først sagde ledelsen, at det kendte de ikke noget til. De havde ikke slået nogen jobs op. Direktør Lene Christensen bekræftede senere , at det var rigtigt, at det var vores jobs, der var slået op og at CSC gjorde det for at imødegå en strejke den 1. juni.

Vi fik siden besked på, at kundegrupperne ville blive splittet og nogen sendt ud på lokationen på Engvej, så der kunne blive plads til et antal skrubrækkere i hver gruppe. Den 29. marts sad der pludselig et antal fremmede vikarer iblandt os, og vi fik ordre på hver især at oplære vores egen skruebrækker. Der ville blive holdt øje med, om vi gjorde det ordentligt og der blev truet med individuelle repressalier, hvis vi ikke gjorde det godt nok. PROSA har selvfølgelig både protesteret over ansættelsen af disse vikarer og har også taget initiativ til arbejdsretslig behandling om det. Men selv hastesager tager lang tid i det system.

Det var forfærdeligt ubehageligt, da disse "overfrakker", som vi kalder dem, startede. Den første dag gik de tidligt hjem. Derefter rykkede vores chef ud blandt os. Han holdt øje med, om "overfrakkerne" blev behandlet pænt. Den form for omsorg har vi andre, som i mange år har arbejdet loyalt for firmaet, ikke oplevet i flere år. Vi havde til gengæld chefens øjne i nakken hele dagen.
Men ikke nok med det! For nyligt fik vi at vide, at "overfrakkerne" ugentligt skulle give os karakterer for hvor dygtige, villige og hjælpsomme vi var til at overdrage vore egne jobs til dem.

Jeg tror, man skal have prøvet det her for rigtigt at kunne forstå, hvor ydmygende en situation vi blev bragt i. Vi kunne bare sidde og se den ene efter den anden af kollegerne nærme sig det tidspunkt, hvor de ville bryde sammen. Samtidigt frygtede vi, at CSC ville slå hårdt ned på dem, der måtte sygemelde sig. Jeg vidste, at det også kun var et spørgsmål om kort tid, før jeg heller ikke længere kunne stå for mosten. Ingen kan klare psykisk tortur i længden.

Vi har selvfølgelig fulgt meget interesseret med i, hvordan det gik med at få ledelsens fremgangsmåde erklæret ulovlig. Men CSC spændte ben for, at sagen hurtigt kunne behandles fagretligt. Der er nogen formaliteter om, at de skal deltage i et møde, før sagen kunne indbringes for Arbejdsretten og det mente CSC's ledelse ikke lige, de havde tid til.

Selv om CSC's ledelse i strid med alle regler pålagde os at undergrave vores egen konflikt, skulle vi ifølge reglerne alligevel gøre, hvad vi fik besked på, indtil retten har talt. Det så ud til, at der kunne komme til at gå rigtig lang tid, før der ville ligge en afgørelse. Vi kunne blive på arbejde og blive kørt totalt ned psykisk, eller vi kunne sammen beslutte os for at gå. PROSA har klart frarådet os at nedlægge arbejdet og gentaget det adskillige gange. Vi blev også advaret om, at det kunne koste os jobbet. Det var en meget svær beslutning at træffe, men alternativet manglede simpelt hen. Vi syntes til sidst ikke, vi havde noget valg

Det var bestemt afskrækkende, at se risikoen for at miste sit job i øjnene - efter så mange år på en arbejdsplads, som for de fleste af årenes vedkommende har været en god arbejdsplads. De seneste år har det nu mest været til at holde ud på grund af ens gode kollegaer. Men igen - alternativet var, at vi én for én kørte helt, helt ned og kunne imødese en fyring én foréen, når vi var faldet. Vi foretrak at stå sammen om det og vise, at uanset regler, så har vi en værdighed, som vi ikke vil give afkald på.

Selv om vi vidste, at det var en klar risiko, har det for de fleste af os været en rystende oplevelse at få fyresedlen.

Klippet fra PROSA.DK:

Vikaransættelser på CSC i strid med overenskomst og fagretslige spilleregler.

CSC har som modtræk til en varslet strejke den 1. juni valgt at hyre vikarer ind til meget høje lønninger. Det er meningen, at de skal læres op af de ansatte. PROSA har hele tiden protesteret mod denne fremgangsmåde, fordi vi - ud over at den er aldeles uetisk og krænkende - også er i strid med både overenskomsten og almindelige fagretlige spilleregler.

Ifølge PROSAs overenskomst må der kun være ti vikarer på driftsområdet. Det er desuden meningen, at man kun bruger vikarer, hvis der er arbejdspukler, som man ikke kan klare internt, eller hvis man har brug for en speciel viden, som man ikke i CSC - i hvert fald ikke i tilstrækkeligt omfang - har medarbejdere der besidder. Ingen af delene er tilfældet her.

De helt normale danske spilleregler i forbindelse med en lovligt varslet konflikt siger, at arbejdsgiveren godt må forberede sig på en konflikt, men de siger også at organiserede medarbejdere ikke skal hjælpe til med denne forberedelse. F.eks. står det klart, at man ikke kan bede de organiserede medarbejdere om at arbejde ekstra for at producere til lager og dermed undergrave sin egen konflikt.

Der har været afholdt fire mæglingsmøder i forskellige områder, hvor CSC har introduceret medarbejderne for, hvordan de skulle oplære vikarerne. Efter reglerne i det fagretlige system skal der desuden afholdes fællesmøde, før der kan hasteindkaldes om spørgsmålet i Arbejdsretten.

Men CSC's ledelse og/eller Dansk Arbejdsgiverforening har haft meget svært ved at få tid til afholdelse af det hastefællesmøde, som vores hovedorganisation FTF indkaldte til den 1. april.

Først den 13. april kunne der afses tid til det. Der har derefter været afholdt forberedende retsmøde i sagen den 19. april. Her blev det fastlagt, hvornår sagen kan behandles i Arbejdsretten. Det bliver først den 17. maj. Det betyder, at vi nok i bedste fald kan have en afgørelse den 24. maj.
PROSA kører sideløbende en voldgiftssag om fortolkningen af overenskomstens vikarregler. Vi har ikke grund til at tro, at der vil komme en væsentlig hurtigere afgørelse her.

Det prekære er, at arbejdsgiveren har fortolkningsret, indtil det modsatte er bevist ved en Arbejdsretsdom eller en voldgiftskendelse. Derfor har CSC en udpræget interesse i at trække sagen i langdrag og derved få fred til at fortsætte sin uberettigede adfærd.

PROSA finder det helt uacceptabelt, at en sag som for os har fuldstændig samme hastende karakter, som en strejke har for en arbejdsgiver, kan trækkes i langdrag på denne måde. Det er selvfølgelig uanstændigt, at CSC tillader sig denne mangel på respekt, men det er også helt hen i vejret, at Arbejdsretssystemet tillader det.

Dette står at læse i Berlingske Business søndag 24/4:

CSC-cowboys skyder løs.

Der bliver ikke taget nogen fanger i den eskalerende strid mellem den amerikansk-ejede IT-gigant CSC og de danske ansatte.

CSC har, anført af topchef Carsten Lind, erklæret krig mod de danske fagforeninger i en efterhånden årelang strid om løn. CSC eskalerede konflikten tidligere på ugen da man fyrede en række strejkende medarbejdere.

Imens har IT-giganten , der bland andet tæller SKAT og Politiet blandt sine kunder, fløjet en række indiske ansatte til Danmark, der skal overtaget det konfliktramte arbejde.

Det er ikke første gang, at CSC har fået indisk arbejdskraft til Danmark. Således har Udlændingeservice tidligere politianmeldt CSC for at have underbetalt næsten 1.000 indiske IT-specialister.

En sag, som har været med til at grundlægge det anstrengte forhold mellem it-fagforeningen Prosa og Carsten Lind. Med den seneste eskalering af konflikten er der intet, der tyder på, at de amerikanske cowboys fra CSC stopper med at skyde løs.

Klippet fra PROSA.DK:

Michael W. Laphen, CSC Chairman - uddrag fra årsberetningen:

"Achieving the right balance between business and sustainability requires an ever-present focus on ensuring solid financial results while at the same time thinking strategically about how we partner with and support our clients, treat our employees, engage in our communities and impact our environment".

Så mange ord om de ansatte. Det er altså en strategisk (lœs forretningsmœssig) betragtning, der bestemmer personalepolitikken. Man behandler personalet, som et produkt. Man behandler personalet pœnt, hvis det er det der betaler sig, som man støtter de fattige i Indien, hvis man mener, at det er godt for forretningen. Ikke noget nyt under solen. Man skaber et image som nice guy i tro på, at det giver klejner I kassen.

I USA skaber det ikke nødvendigvis et dårligt image, at behandle fagforeninger som skidt. Man kan måske ovenkøbe få kunder på det grundlag.
I Danmark er det vel stadig sådan, at fagforeningsfjendtlige virksomheder ikke har et godt image. Det er nu op til fagforeningerne på CSC at henvende sig til kunderne og i et sobert sprog beskrive, hvordan vœrdierne i det gamle Datacentralen, er sunket ned i sumpen hos den multionationale virksomhed CSC. En virksomhed der absolut ikke har andre vœrdinormer end Money-Money-Money og en ideologisk fagforeningsfjendtlig kultur, som man forsøger at importere over atlanten til Old Europe.

LO's formand, Harald Børsting, går nu ind i konflikten om CSC's planer om at ansætte indere i konfliktramt arbejde i en af virksomhedens afdelinger i Danmark.

Harald Børsting foreslår, at Folketinget ændrer Udlændingeloven, så ingen virksomhed længere kan hyre udenlandske arbejdere til at udføre strejkeramt arbejde - og hermed omgå den arbejdsretlige praksis i Danmark.

- Det er fuldkommen uacceptabelt, hvad der foregår i CSC. Det er en grov omgåelse af den arbejdsretlige praksis, arbejdsmarkedets parter følger her i landet, hvor kolleger naturligvis ikke kan udføre strejkeramt arbejde. Hvis det var normal praksis, ville den danske model overhovedet ikke kunne fungere, siger Harald Børsting.
Samme princip i jobcentrene

LO forslår derfor, at Folketinget ændrer udlændingeloven, så det ikke er lovligt at komme til Danmark, hvis formålet er at udføre konfliktramt arbejde.
Allerede i dag er det ulovligt for jobcentrene at sende arbejdsløse ud i konfliktramt arbejde.

- Der er jo tale om nøjagtig samme princip - nemlig, at staten ikke skal hjælpe virksomheder med at få udført konfliktramt arbejde. Derfor bør Folketingets partier hurtigst muligt ændre Udlændingeloven og sætte en stopper for, at virksomheder kan hente den type arbejdskraft til Danmark.
Ansatte indere

Sagen handler om, at ansatte i virksomheden CSC, der blandt andet leverer it-ydelser til SKAT og politiet, er blevet lockoutet af ledelsen på CSC på grund af uoverensstemmelser i forbindelse med lokale overenskomstforhandlinger.

I stedet for at forhandle sig frem til en løsning planlægger CSC nu at ansætte indere til at udføre konfliktramt arbejde.

Klippet fra PROSA.DK:

Carsten Linds (Michael W. Laphens) hoveddagsorden er tilsyneladende ikke at gøre CSC til en sund virksomhed, med tilfredse kunder og med medarbejdere, der er glade, når de går på arbejde.
Dagsordenen er at sætte fagforeningerne på CSC ud af spillet. En ideologisk dagsorden, for tænk hvis man andre steder i CSC-verdenen fik gode ideer i fagforeningsmæssige retninger. Man er parat til at ofre indtjening og kunder i Danmark, for at bevare den USA-styrede model. Det er jo kendt fra andre multinationale virksomheder, at man er parat til ALT. En nyimperialisme der ikke kun udnytter den tredje verden, men hvis formål, i globaliseringens ånd, et at skabe en "far" eller som man vil en "tyran" der bestemmer alt. En mentalitet som har skabt revolution i den arabiske verden, støttet af europæiske og amerikanske regeringer. Men disse landes multinationale selskaber, der til en vis grad styrer de vestlige regeringer, har den samme ånd som disse tyraniske regimer, som vi bekæmper.
Det er nu vi skal sige fra, og hvis det betyder, at CSC forlader landet, så meget desto bedre, med mindre firmaet er i stand til at sadle totalt om i forhold til kunder og medarbejdere. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at CSC's storkunder foretrækker en løsning (om ikke andet af sikkerhedsmæssige grunde), hvor deres edb-systemer bliver i landet.