Virksomheder helt tossede med leje-software

Software-as-a-Service (SaaS) er for alvor kommet på dagsordenen i virksomhederne. Se, hvor mange penge der vil blive investeret i området i år - og i hvilken type løsninger.

Artikel top billede

Læs også:

Cloud computing: Sådan fungerer det

Her er de mest hypede cloud-teknologier

Sådan vil Microsoft og Google få dig som cloud-kunde

Software-as-a-Service - eller cloud computing - er for alvor ved at være slået igennem hos brugerne, og markedet for SaaS ventes at vokse med hele 20,7 procent fra 2010 til 2011.

Det konkluderer en ny rapport fra Gartner, der dermed estimerer, at SaaS-markedet på globalt plan vil omsætte for 64 milliarder kroner i år.

I 2015 ventes det at omsætningen vil være steget til omkring 113 milliarder kroner.

SaaS-produkterne er da også for alvor begyndt at vinde frem ude i erhvervslivet.

Sådan fungerer SaaS

Konceptet er, at man lejer sig til applikationerne som en service over nettet - typisk med en fast pris per bruger per måned.

Dermed slipper man får selv at skulle bøvle med installation, drift og vedligeholdelse af softwaren og den hardware, den kører på.

I dag kan man således leje sig til alt fra kontorpakker og mail i skyen til løsninger inden for kundehåndtering, økonomisystemer og collaboration.

"Efter at have været anvendt i mere end et årti, fortsætter SaaS-forbruget med at vokse og udvikle sig inden for markedet for virksomheds-applikationer," udtaler Gartner-analytiker Tom Eid i forbindelse med rapporten.

"Det sker, fordi strammere budgetter kræver alternativer, populariteten og erfaringerne med modellen øges, og interessen i Platform-as-a-Service (PaaS) og cloud computing vokser."

Ifølge Gartner er det CRM og kommunikations- og samarbejdsløsningerne, der dominerer SaaS-markedet, mens ERP endnu har et stykke vej igen.

SaaS er ved at være modent

Gartners hype cycle inden for cloud computing viser netop, at SaaS er et af de mest modne områder.

Også IDC venter, at der vil ske meget med SaaS-forbruget i de kommende år.

Analysehuset undersøgte i maj måned cloud-stemningen i det danske erhvervsliv.

Konklusionen var, at 75 procent af virksomhederne forventer, at de om tre til fem år anvender cloud computing i et eller andet omfang - ikke mindst i form af SaaS-løsninger.

I dag er det kun omkring 25 procent af de danske virksomheder, der anvender cloud-løsninger.

"Så generelt forventer vi, at der kommer til at ske utroligt meget på denne her front," udtalte IDC-analytiker Anders Elbak for nylig.

Læs også:

Cloud computing: Sådan fungerer det

Her er de mest hypede cloud-teknologier

Sådan vil Microsoft og Google få dig som cloud-kunde

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S