Nye danske design-højttalere satser på trådløs Apple-teknologi

Libratone er tilbage med en ny generation af højttalere med Apples trådløse Airplay-teknologi indbygget, så du kan sende musik trådløst fra blandt andet iPad og iPhone. PC World har prøvekørt de nye højttalere.

Tættere knyttet til Apple

Det danske firma Libratone har haft stor succes med deres Beat-højttaler.

Kombinationen af skandinavisk design og en speciel lydteknologi, der sigter mod at give dig en 360 graders lydoplevelse fra en lille højttaler, har gjort Beaten til lidt af et hit.

Libratone Beat endte da også på karakteren fem ud af seks i PC Worlds test.

Samtidig ramte Beat lige ned i segmentet af Apple-brugere med iPod, iPhone og iPad, som gerne vil betale for flot design og god lyd.

Beaten findes blandt andet i dag i Apples otte koncept-butikker i Europa, og kan købes online hos Apple i 16 lande i Europa. I maj var højttalerne ifølge Libratone endda den anden mest solgte i Apples onlinebutikker målt på styk.

Nu lancerer Libratone så to nye modeller: Live og Lounge, og her bliver båndene til Apple knyttet endnu mere tæt. PC World har set og hørt de nye højttalere.

Airplay-teknologi og app

Med Libratone Beat fulgte der to små transmittere med. En USB-transmitter til computeren og en anden transmitter til iPhone, iPad og iPod. Det er droppet nu til fordel for Apples trådløse teknologi Airplay.

Airplay er en teknologi bygget til at streame lyd, billeder og andet mellem dine Apple-produkter over dit trådløse netværk.

Det giver både en fordel og en ulempe. På den ene side slipper du for de irriterende transmittere. På den anden side bliver du i højere grad bundet til iTunes og Apple-universet.

Når Airplay er sat op, kan der frit streames fra iPhone, iPad, iPod, Mac eller en pc med iTunes til Libratones Live og Lounge.

Samtidig kommer de to højttalere med en gratis app i Apples App Store. Den har flere funktioner. For det første skal den gøre det nemt at opsætte Airplay, som ellers kan være lidt bøvlet.

Noget andet, der er rigtig smart i applikationen, er, at du kan indtaste, hvordan højttalerne står i rummet, og så indretter den lydbilledet til det.

Generelt er en stor del af Libratones lyd dikteret af softwaren, hvor de på alle mulige måder kan ændre lydbilledet. App'en giver derfor også mulighed for at sende opdateringer til softwaren i Live og Lounge-højttaleren ud via applikationen, så du altid har den nyeste teknologi på højttaleren.

Det har Live og Lounge at byde på

Libratone Live ligner til forveksling forgængeren Beat bortset fra, at den nu fås i to nye farver, og det lille logo på højttaleren blinker, når du kan forbinde den via Airplay.

Indmaden er dog blevet opdateret. Live har 50 watt mere at spille med, så den nu byder på 150W. Den er nu også udstyret med fem seperate forstærkere - én til hver højttalerenhed.

Libratone Live lød rigtig rigtig godt, da PC World fik lov til at smuglytte på den. Libratones teknologi til at sprede lyden ud i hele rummet i stedet for bare frem fungerer rigtig godt.

Som Libratone også selv påpeger, lyder det mere som et akustisk instrument end en højttaler, og selv om det var et meget stort rum, vi fik demonstreret højttaleren i, gør Live et fantastisk stykke arbejde.

Live fungerer dog klart bedst til mere akustisk musik og pop/rock, hvor lyden er ret fantastisk, højttalerens størrelse taget i betragtning. Musik som for eksempel hiphop med kraftig bas og trommer tager toppen af klarheden, hvor bastoner og mellemtoner flyder mere sammen, så det er Live ikke lige så egnet til.

Libratone Live kommer til salg i Apples butikker og online fra september 2011 og kommer til at koste 4.999 kroner. 500 kroner mere end forgængeren.

Loungen som et musik-møbel

Den store nyhed fra Libratone er Lounge. Lounge er større end Live og er i højere grad tænkt som det primære anlæg i hjemmet.

Libratone har allerede oplevet stor interesse fra hoteller i USA og Mellemøsten, som finder Loungen interessant på grund af dens design og lyd, som gør sig godt på eksklusive hotelværelser.

Samtidig har Libratone en plan om, at Loungen kan blive et musikmøbel, der vil gøre sig godt sammen med din fladskærm. Det kan vi godt se ideen i, da fladskærme i dag typisk er udstyret med flotte skærme, men mindre prangende lyd.

Dog skal der forbindes et kabel fra dit tv til loungen, hvilket virker lidt dumt, når det nu er en trådløs højttaler. Det kan dog blive anderledes, hvis Apple som forventet lancerer sit eget tv, der sikkert vil understøtte Airplay.

Loungen har ligesom Live 150 watt at give af. Det lyder dog af noget mere i den mere rummelige højttaler, og specielt når der spilles højt, gør Lounge det bedre end Live.

Ligesom Live fungerer Lounge dog også bedst til akustisk musik og pop/rock, mens lydbilledet bliver mere rodet ved hiphop og sandsynligvis også ved tungere rock.

Prisen på Loungen bliver på 8.999 kroner, og enheden vil være tilgængeligt i Apples butikker og Apples online-butikker fra september. Med den pris vil målgruppen helt sikkert også blive betydeligt begrænset i forhold til Live og Beat.

Vi synes ikke, at du får for 4.000 kroner mere ved at købe Lounge, men det betyder måske ikke så meget for den lille målgruppe, der gerne vil give mange penge for godt design og god lyd.

Live og Lounge har potentiale

Både Live og Lounge har et stort potentiale, dog vil Lounge grundet sin pris nok ikke blive en storsællert.

At Libratone så klart har valgt at satse på Apple-teknologien giver både nogle interessante perspektiver og nogle ulemper.

Mange i målgruppen for Libratones produkter vil helt sikkert have en Apple-enhed eller flere, og det giver derfor god mening. Samtidig vil det uden tvivl være en fordel for Libratone at kunne læne sig op af Apples succes.

Problemet er så bare, hvis du ikke har Apple-produkter. Sidder du med en Android-telefon, kan det dog godt lade sig gøre at bruge Airplay. Der er nemlig lavet flere apps til Android, der kan gøre det muligt.

Men der er ingen tvivl om, at du får den fulde oplevelse, hvis du også har Apple-produkter, og det skal du have med i dine overvejelser.

Står du for eksempel om et år med en masse produkter fra andre producenter, vil det ikke være til meget gavn, at teknologien er Airplay.

Stor lyd

Både Live og Lounge lyder rigtig rigtig godt. Der er dog lidt dårligere lyd, når der spilles tung musik som hiphop og rock.

Er du til design, og vil du gerne have en højttaler, der ikke ligner en højttaler, men mere et designermøbel, så bør du tage et nærmere kig på Live og Lounge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere