Københavnske hospitaler dropper Microsoft Office

Om godt er år vil Microsoft Office være fortid på 25.000 computere fordelt på hovedstadens 13 hospitaler. Regionen har i stedet valgt en open source-kontorpakke.

Artikel top billede

Læs også:
Stortest: Office 2010, Open Office og Google Apps

Danmarks største region, Region Hovedstaden, har valgt at satse på open source-kontorpakken LibreOffice til sine 25.000 medarbejdere på de københavnske hospitaler. 

Det betyder samtidig, at Region Hovedstaden dropper Microsofts Office-pakke i løbet af det kommende år.

Sektionsleder i Region Hovedstadens koncern-it, Vivian Thomsen, fortæller, at enkelte medarbejdere allerede er hoppet på LibreOffice, mens hele medarbejderstaben forventes at arbejde i den nye kontorpakke til efteråret 2012.
 
Skiftet betyder ifølge en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden, at regionen scorer en engangsbesparelse på 40 millioner kroner plus løbende besparelser på vedligeholdelse.
 
Samtidig har hovedstadens hospitaler fravalgt JCaps og tilvalgt integrationsplatformen Apache Camel, som også er et open source-produkt og i lighed med JCaps programmeret i Java.
 
Flere fordele ved open source
Valg og fravalg i Region Hovedstaden er til dels økonomisk betingede, men regionens it-afdeling har ikke kun kigget på bundlinjen. 

"Der er flere fordele ved open source. Udover det økonomiske incitament, oplever vi også, at et open source community i mange tilfælde er hurtigere end de proprietære leverandører til at få rettet fejl," lyder det fra Vivian Thomsen i pressemeddelelsen fra regionen i forbindelse med skiftet.  
 
"Communityet omkring Camel er meget velfungerende, og der hersker en høj selvjustits, så vi vurderer, at sikkerheden er ret høj på produkterne," fortsætter hun.
 
Kender risikoen
Vivian Thomsen understreger samtidig, at hun er klar over, at der forbundet visse risici med open source-software, hvilke også har været inddraget i processen med at vælge ny Office-pakke til regionens 13 hospitaler.
 
"Selvfølgelig kaster man sig ikke bare hovedkulds ud i at bruge open source inden for hospitalsvæsenet. Der ligger en masse langsigtede strategiske overvejelser bag. Vi gør det for at spare penge, men hele tiden med hensyntagen til risikoen. Og vi udskifter ikke lige sådan de mest kritiske systemer, men opsamler erfaring med open source på områder, som er knap så kritiske," siger sektionslederen.
 
Regionen er da heller ikke helt grøn på open source-produkter, som den har arbejdet med siden 2008.

Læs også:
Stortest: Office 2010, Open Office og Google Apps

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect