Telia: Danmark halter bagud med mobilt bredbånd til udkanten

De danske myndigheder er langsomme til at give licenser til mobilt internet, som er velegnet til at nå ud på landet, siger Telia-direktør.

Danmark nøler med at lave auktioner over frekvenser, der kan sikre mobilt bredbånd til danskere bosat i yderområderne.

Det mener Allan Kock, der er netudviklingsdirektør for Telia i Norden og Baltikum.

”Hvorfor skal vi vente?,” spørger Allan Kock.

”Min opfordring er, at Danmark fremskynder processerne, så vi bliver blandt de første til at udnytte de nye teknologier til mobilt bredbånd, der kan række langt ud,” siger Allan Kock.

Han hentyder specielt til frekvenserne i 800 MHz og 900 MHz som er velegnede til at nå langt ud på landet med teknologier som 3G og LTE.

Når langt ud
Når mobilmaster sender med frekvenser i de lavere lag, kan de nå længere ud. Allan Kock anslår, at en mast i 800 MHz- eller 900 MHz-båndet kan brede bølgerne fem til 10 kilometer ud i landskabet, hvis kunden også skal kunne bruge det mobile bredbånd indenfor. Til udebrug kan masten række endnu længere, vurderer han. Til gengæld tilbyder de lave frekvenser ikke så høj båndbredde som eksempelvis frekvenserne i 2600 MHz, som teoretisk kan give båndbredder i omegnen af 150 Mbit/s.

Som ansvarlig for netudviklingen i Nordens største teleselskab undrer han sig over, at Danmark gang på gang sakker bagud med vigtige telebeslutninger, når han sammenligner med nabolandene.

Ansvar hos minister
Ansvaret ligger hos IT- og Telestyrelsen og myndighedens politiske chef, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K). Hendes bredbåndsmålsætning lyder, at alle danskere skal have adgang til 100 Mbit/s download om 10 år.

”Hun presser på, for at vi kommer ud i randområderne. Regeringens bredbåndsmålsætning, som udbyderne skal bidrage til at opfylde, betragtes som værende blandt de mest ambitiøse, men samtidig nøler man med at tildele de frekvenser, som udbyderne skal bruge til at opfylde målsætningen. Der er ikke nogen sammenhæng,” siger Allan Kock.

Netudviklingsdirektøren snakker specielt om et frekvensområde i 800 MHz-båndet, som om nogle år skal bruges til LTE. Det har indtil nu været brugt til tv. Takket være digitaliseringen af signalet er frekvensblokke kommet i overskud, og derfor kan de nu bruges til andre formål – deraf navnet ”den digitale dividende”, altså det digitale overskud.

Auktion i 2011
Det forventes i øjeblikket, at den danske frekvensauktion i 800 MHz-båndet finder sted i slutningen af 2011, men auktions-vinderne får ikke lov til at anvende licenserne før 2013, eftersom tv-udbydere har lov til at anvende frekvenserne til udgangen af 2012. I Sverige og Norge planlægges 800 MHz-båndet bortauktioneret inden for de kommende seks måneder, og auktionsvinderne forventes at kunne anvende licenserne umiddelbart derefter.

”Danmark er i bund og grund halvandet år forsinket, når man taler om LTE i 800 MHz i randområderne. Det er lidt ærgerligt,” mener Allan Kock.

Teknologineutral
En anden forsinkelse drejer sig om 900 MHz og 1800 MHz. De store teleselskaber Telia, TDC og Telenor har allerede i dag licenser i området, og til foråret tillader IT- og Telestyrelsen, at de må bruge frekvenserne til mere moderne teknologier som LTE eller 3G. Det sker efter en omfordeling, hvor 3 har fået en bid af de andre teleselskabers frekvenser i området. Allan Kock er glad for, at teknologineutraliteten bliver indført i Danmark, men undrer sig over, at Telia eksempelvis i Finland og Norge allerede i dag kan bruge det gamle GSM-bånd til 3G.

”Hvorfor skal vi vente, når vi allerede kan køre det i nabolandene?,” spørger Allan Kock.

Også den meget omtalte LTE-auktion i foråret, hvor TDC, Telia, Telenor og 3 hver vandt en klump LTE-frekvens, var et godt, dansk eksempel på nøl, siger Allan Kock.

”Danmark var det sidste land, som gennemførte en LTE-auktion i de høje frekvenslag,” siger Allan Kock.

Han nævner, at Telia allerede sidste år fyrede op under LTE i Stockholm og Oslo.

”Så kan vi sidde og vente i Danmark,” siger Allan Kock.

ComON følger op på denne artikel med reaktioner fra telemyndighederne og andre aktører.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Erhvervsakademiet Lillebælt
Udvikling og salg af klassebaseret undervisning, blandt andet inden for multimedie og it.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få det optimale it-miljø i skyen: Sådan udnytter du de førende cloud-platforme

Det moderne it-miljø udspringer af skyen. Cloud-løsningerne er mere effektive, lettere at håndtere, og frigiver ressourcer i din organisation, så I kan fokusere på kerneforretningen. Kom og hør bl.a. Amazon, Riverbed, TDC Hosting, interxion, Oracle, Citrix og NetApp omkring deres bud på det optimale cloud-miljø.

28. september 2016 | Læs mere


Sikkerhed i virksomheden - Ballerup

Angrebene på it-sikkerheden bliver stadig mere målrettede og professionelle. Det sætter dig som sikkerhedsansvarlig i et krydspres mellem behovet for oplyste brugere, behovet for at etablere et forsvar og samtidig behovet for at overholde budgetterne. Kom og hør, hvordan du skaber større sikkerhed i din virksomhed.

05. oktober 2016 | Læs mere


Netværksvirtualisering, SSD og storage

Mange overvejer i dag at flytte hele eller dele af it-opgaverne ud i en cloud-løsning, mens andre opgaver - som regel de forretningskritiske - ofte bliver hjemme. Det gør det gode datacenter til en afgørende brik for enhver virksomhed. Kom og hør Danmarks bedste datacenter-leverandørers bud på fremtidens datahåndtering.

11. oktober 2016 | Læs mere





Computerworld
Nordkoreas internet tvunget i knæ efter afsløring af landets 28 websites
Afsløringen af Nordkoreas blot 28 hjemmesider har resulteret i så megen nysgerrighed, at besøgende udefra har lagt flere af landets hjemmesider ned.
CIO
Situationen er alvorlig for CSC: Brændende underskud på 930 millioner kroner kan få konsekvenser
ComputerViews: Situationen er alvorlig for CSC Danmark, der har tabt 930 millioner kroner på et år. Har man nogen fremtid og kan man beholde både de dygtigste medarbejdere og sine kunder, når alle alarmklokker bimler, og pengene vælter ud ad kassen? Det har CSC intet svar på.
Comon
Google klar med verdens vildeste Android-telefoner om 14 dage
De nyeste Android-flagskibsmodeller er bekræftet til at være klar 4. oktober. Læs her, hvad du kan forvente af det allerbedste, som Android-verdenen endnu har budt på.
Channelworld
Kæmpe-underskud: Elektronik-kæden Power har tabt 132 millioner kroner på et år
Varehus-kæden Power tabte 132 millioner kroner i 2015. Egenkapitalen er blæst helt væk. Nu venter store ekspansionsplaner imidlertid forude.
White paper
Sådan følger du med den moderne forbruger
Virksomheder er nødt til at optimere deres kontaktpunkter for ikke at fremmedgøre deres mest kritiske interessenter. Læs i dette white paper hvordan