Test: Så fedt er 4G

4G bliver stadigt hurtigere og er nu oppe på 20 Mbit/s i gennemsnitshastighed, viser de første svenske erfaringer.

Som de første byer i verden fik Stockholm og Oslo sidste år 4G-netvæk. Tjenesten blev lanceret 14. december af TeliaSonera.

Dagen efter lanceringen stillede jeg mig op i den lange kø uden for Telias butik i Stockholm – i den tro, at jeg lige som alle de andre forventningsfulde stockholmere kunne tegne et abonnement og få mig et 4G-moden. Alle blev dog skuffede, for man fik kun et købsbevis. Først en måned senere kom der en sms om, at nu kunne modemmet hentes.

Vi har på redaktionen testet hastigheden flere steder i det centrale Stockholm, men også uden for byen.
Dækningsområdet omfatter også forstads metro-stationerne Älvsjö, Telefonplan og Farsta, hvor Telia har sit hovedkvarter.

I områderne ved Älvsjö og Telefonplan kommer man op på lidt over 20 Mbit/s. Men det er ude i forstaden Kista (Sveriges svar på Silicon Valley, red), at de bedste resultater nås. Udenfor Ericssons hovedsæde – med Nokia, Sony Ericsson og Nokia-Siemens Network indenfor synsvidde, kommer man op på lidt over 40 Mbit/s.

Det er Ericsson, der har bygget Telias 4G-netværk i Stockholm, og uden for virksomhedens hovedsæde er der således de bedste betingelser. Indendørs i bygningen Kista Science Tower har man ingen dækning overhovedet, og det samme gælder i de store indkøbscentre et par gader væk.

Det modem, man får fra Telia, er der kun få af i hele verden. Det er årsagen til, at der stadig er kø for at blive 4G-kunde hos Telia, som kun lukker et begrænset antal ind på nettet.

Samsung er producenten bag modemet, og det klarer desværre kun 4G. Da 4G-dækningen er så begrænset, er det er en stor ulempe. Først hen på sommeren regner Telia med at kunne levere modemer, der både dur til 4G og 3G og kan skifte automatisk imellem dem.

I dag får man ganske vist et 3G-modem med, når man tegner et 4G-abonnement, - men det kræver, at man hver gang man skal skifte mellem de to typer netværk skifter det ene modem ud med det andet, og desuden flytter SIM-kortet fra det ene til det andet modem, så særligt smidigt er det ikke.

Telias net er verdens første kommercielt lancerede 4G-net, og produktlanceringen er noget usædvanlig. Telia kræver for eksempel, at man tager sin computer med i butikken, for at der kan installeres den nødvendige software. Efter cirka en times venten i butikken, fungerer modemet.

Softwaren og modemet synes at have færre børnesygdomme, end man kunne have regnet med.

Jeg har naturligvis testet det løbende siden lanceringen og det står klart, at hastigheden hele tiden bliver bedre. I dag ligger hastighederne på omkring 15 og 25 Mbit/s. Tilbage i januar lå de på mellem 5 og 15 Mbit/s. Dengang blev forbindelsen ofte afbrudt for så at blive genetableret straks efter, men det problem opleves ikke længere. Generelt ligger båndbredden på omkring 20 Mbit/s med svartider på mellem 20 og 30 millisekunder.

Hastigheden er klart hurtigere end med 3G. Men dækningsområdet og frem for alt den begræsning, at modemet ikke kan lave fallback til 3G, er en hæmsko.

4G-modemet fra Samsung fungerer kun til Windows – ikke til Linux eller Mac OS.

Prisen, man skal betale i Stockholm, er 599 (svenske) kroner for et abonnement på 12 måneder. Ind til 1. juli koster det dog kun sølle fire kroner om måneden.


(Erik Mörner er chefredaktør for ComONs svenske søstermagsin Mobil)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere