Artikel top billede

Kinect skal sætte liv i gågaden

Et dansk firma vil bruge Kinect til interaktive digitale skilte i butiksruder.

Microsofts Kinect kan bruges til meget andet end bare spil. Muligheden for at genkende dine fagter i luften og omdanne dem til styresignaler bliver allerede brugt til at styre alt fra robotstøvsugere til virtuel sex. Microsoft har ikke gjort noget for at forhindre de mange uautoriserede modifikationer af Kinect – tværtimod. Det israelske firma Prime Sense, der har udviklet teknologien bag Kinect, har udsendt officielle drivere til Windows og Linux. En rigtig Kinect-version til Windows skulle også være på trapperne.

I Danmark arbejdes der også på at finde nye anvendelsesmuligheder for Kinect. Det danske firma M-Comp overvejer at bruge Kinect til interaktiv digital skiltning, hvor man f.eks. kunne anbringe en stor fladskærm på bagsiden af en butiksrude og så installere en Kinect-enhed der peger ud på gaden. Så kan forbipasserende bladre rundt i menuen eller søge efter produkter og oplysninger ved at gestikulere med hånden – selvom der er en glasrude mellem dem selv og skærmen.

”Vi har arbejdet meget med forskellige touch-teknologier, hvor man skal røre ved skærmen for at betjene systemet. Det fungerer også fint indendørs i et beskyttet miljø, men så snart man bevæger sig udenfor, så er der vind og vejr at tage hensyn til, og så skal computeren beskyttes mod tyveri,” siger Erik Sandholm fra M-Comp.

I nogle tilfælde kan en butiksrude også omdannes til en touch-skærm ved at klæbe en aktiv folie på bagsiden, der registrerer fingertryk, men det fungerer ikke altid med tykt termoglas. Her kan Kinect være den ideelle løsning. I stedet for at trykke på ruden kan man pege ud i luften, og det bliver så registreret af Kinect-kameraet inde bag ruden.

”Vi har fået flere forespørgsler fra kunder, som er interesseret i denne form for teknologi. Det er ikke længere nok bare at vise statiske informationer på et digitalt skilt. Folk vil gerne have mere interaktivitet, hvor du kan bladre rundt i informationerne,” siger Erik Sandholm.

Hidtil har firmaet Gesturetek været næsten alene om dette marked. Gesturetek sælger meget store og dyre løsninger til bevægelsesstyring, som blandt andet bruges i forlystelsesparker. Men prisen ligger typisk på den forkerte side af 100.000 kroner og det er alt for meget for en lille butik, som blot ønsker at informere kunderne om sine nyeste tilbud.

Gesturetek har angiveligt licenseret dele af sin teknologi til både Microsoft og Sony, som bruger det i henholdsvis Kinect til Xbox 360 og Move til Playstation 3. Dermed har teknologien fra et produkt der koster 100.000 kr. pludselig fundet vej til et stykke udstyr, der kan købes for lidt over 1.000 kr.

”Man kan som Gesturetek måske frygte at nogen af deres dyre løsninger nu bliver erstattet af en enkelt eller flere Kinect'er i stedet for med en almindelig pc der driver applikationen,” siger Erik Sandholm.

Det danske firma er stadig i en tidlig fase med projektet og nu vil man undersøge om Kinect faktisk er i stand til at filme og genkende bevægelser gennem en typisk butiksrude. Erik Sandholm er dog rimelig optimistisk – han fortæller at flere Fona-forretninger allerede har sat Kinect op i butiksruderne, så forbipasserende kan afprøve systemet, og det ser ud til at fungere fint. Men der kan være problemer når det f.eks. er mørkt udenfor.

Microsoft fortæller at der er solgt otte millioner eksemplarer af Kinect på blot to måneder, men endnu vigtigere er måske at der er opstået et meget aktivt miljø af udviklere. Senest har et marketingfirma i Californien udviklet sin egen software som gør det muligt at styre Kinect med Flash. Det skulle også fungere med Silverlight og Unity.

Der kommer snart en firmware-opdatering fra Microsoft som firedobler opløsningen i Kinect, og det skulle nu være muligt at genkende brugerens ansigtsudtryk og fingerbevægelser.

Samtidig er Prime Sense gået sammen med Asus om at udvikle et nyt Kinect-lignende produkt til pc'er.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere