Artikel top billede

S kræver minister i samråd om bredbånd

Nu skal videnskabsministeren forklare Danmarks fald på bredbånds-ranglisten.

Socialdemokraterne har nu kaldt videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i samråd for at få en forklaring på, hvorfor Danmark er faldet på den internationale bredbånds-rangliste. Som ComON kunne fortælle tidligere i dag, er Danmark faldt helt tilbage på en 10. plads når man måler den samlede bredbåndskvalitet, som er en kombination af flere forskellige faktorer som upload- og download-hastighed. Det viser en undersøgelse, som forskere fra bl.a. Oxford University har foretaget for Cisco.

"Danmark bliver i øjeblikket overhalet af en række lande, når det gælder internetforbindelser, det er skadeligt for vores konkurrenceevne, derfor må vi have svar på, hvad regeringen vil gøre for at bringe Danmark tilbage i førerfeltet," siger Yildiz Akdogan, der er it-ordfører for Socialdemokraterne.

Lande som Letland, Litauen og Bulgarien klarer sig bedre end Danmark når man ser på upload-hastigheden. Hvor Danmark fra 2009 til 2010 kun har øget den gennemsnitlige upload-hastighed fra 3,6 til 4 Mbps, har eksempelvis Letland mere end fordoblet hastigheden fra 4,1 til 9,1 Mbps.

Yildiz Akdogan henviser til, at regeringen har fremsat en målsætning om 100 Mbit/s bredbånd til alle danskere i 2020, men målsætningen indeholder dog ikke uploadhastigheder.

"Regeringen har meget travlt med, hvad der skal ske i 2020, men virkeligheden er altså, at vores udvikling står i stampe i øjeblikket. Derfor skal vi have handling nu, der kan vi ikke vente til 2020," siger Yildiz Akdogan.

Hun har stillet følgende samrådsspørgsmål til ministeren:

Finder ministeren det tilfredsstillende, at Danmark rasler ned af den seneste store internationale undersøgelse om bredbåndskvalitet, jf.” Broadband Quality Study” foretaget af Oxford University og Universidad de Oviedo?

Hvad vil ministeren gøre for at sætte yderligere fokus på behovet for en ordentlig bredbåndskvalitet i Danmark, og hvilke initiativer vil der blive taget for at sikre, at vi ikke fortsætter med at rasle ned af ranglisten, jf. ”Broadband Quality Study” foretaget af Oxford University og Universidad de Oviedo?

Hvor mener ministeren, at ansvaret ligger for, at Danmark nu begynder at falde ned af de internationale ranglister over bredbåndskvalitet, jf. ”Broadband Quality Study” foretaget af Oxford University og Universidad de Oviedo?

Vil ministeren tage initiativ til, at der også udmeldes en upstream-målsætning på bredbånd fra den danske regerings side?

Vil ministeren komme med en midtvejsmålsætning for regeringens målsætning om 100 Mbit/s bredbånd i 2020?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere