AidOnline er vingeskudt - alle organisationerne er smuttet

Alle velgørende organisationer har forladt AidOnline. Men AidOnline vil fortsætte det kontroversielle projekt på egen hånd.

På ganske kort tid i dag ramlede hele det korthus, som den danske mediebranche forventede ville blive en alvorlig trussel mod deres indtægtsgrundlag på nettet.

Samarbejdet mellem AidOnline og de 12 organisationer er indstillet i dag efter fælles aftale.

De 12 parter havde ellers sagt ja til at tage mod annonceindtægter fra AidOnline. Reklamerne lægges ovenpå de oprindelige reklamer hos danske medier via af et browserplugin. Det har fået mange til at anklage organisationerne for snylteri.

Organisationerne er alle vant til at nyde befolkningens støtte og opbakning men i de seneste dage har de velgørende parter været så meget i modvind, at de har mistet deres lyst til at prøve en ny indtægtskilde.

Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Amnesty International, CARE Danmark, WWF, Operations Dagsværk, Dansk Flygningehjælp, IBIS, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Plan har fået kolde fødder efter en weekend med kritik fra aviser og mediabureauer.

Forklaringen er den samme, som da Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors tidligere i dag offentliggjorde deres farvel.

Den højlydte debat er ikke gavnlig for organisationernes goodwill.

Vi bliver ved

Men selv om organisationerne er løbet skrigende væk, så har AidOnline ikke opgivet ævred.

Direktør Johan Plenge har fuld forståelse for organisationerne disposition. Men nu vil han omsadle virksomheden og fortsætte i stort set det samme spor.

Selv om de 12 organisationer er væk, så har firmaet stadig kontakt til mange annoncører, der gerne vil have annoncer vist i AidOnlines system.
Hvem der skal have 80 procent af overskuddet, bliver i stedet noget, som brugerne kan være med til at bestemme via afstemninger på hjemmesiden.

Men hvad siger i til kritikken om, at jeres koncept strider imod god markedsføringskik?

»Vi mener, at det er brugernes egen ret se at de reklamer nettet, som de vil. Præcis som de bestemmer det i fjernsynet eller ved at sætte et klistermærke på deres dør.
Vi gør dem opmærksom på at de kan slå funktionen fra, når de er inde på hjemmesider, som de vil støtte,« forklarer Johan Plenge.

Ingen afklaring endnu

Men selv om sagen nu lader til at falde til ro, så er der netop fortsat ikke faldet en juridisk afklaring. For er AidOnline ulovligt eller smart markedsføring?

Ifølge tidligere vurderinger er sagen ikke klokkeklar.

»Umiddelbart kan jeg ikke se, at Aidonline er retsstridigt. Der har været nogle lignende overvejelser i tilknytning til fremkomsten af muligheden for at blokere for reklamer på tv, men selv om det potentielt kan ramme annoncørerne, bannerannonceformidlerne og de annoncebærende medier hårdt, har jeg svært ved at se grundlaget for, at Aidonline strider mod markedsføringslovens regler,« sagde Kasper Heine, der er hos advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted til Mediawatch i sidste uge.

Hos onlinemediernes forening FDIM har man siden torsdag truet med en fogedsag mod AidOnline, hvis firmaet ikke frivilligt lukkede ned. Men den trussel tager man ikke så tungt hos AidOnline

Hos AidOnline har man sin egen advokats ord for, at konceptet er lovligt. Desuden har firmaet allerede sidste år præsenteret konceptet, og direktøren hæfter sig ved, at FDIM ikke dengang pegede på det kontroversielle i konceptet.

FDIM fastholder, at der er retslige skridt på vej mod AidOnline, hvis ikke virksomheden stopper konceptet med at lægge andre annoncørers reklamer på mediernes hjemmesider.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere