Ondsindet kode angriber messenger-programmer

Det danske sikkerhedsselskab CSIS advarer danske virksomheder mod stigning i ondsindet kode rettet mod Instant Messenger og særligt MSN Messenger.

Flere varianter af ormen Bropia samt andre virusfamilier udgør en trussel mod danske virksomheders, hvis it-netværk ikke er behørigt beskyttet og parat til at håndtere skadelig kode rettet mod MSN Messenger og andre Instant Messenger applikationer.

Sådan lyder advarslen fra det danske sikkerhedsselskab CSIS.

I den seneste tid har CSIS konstateret en stigning i selvreplicerende kode rettet direkte mod uforsigtige MSN Messenger brugere. Der er tale om orme, som i princippet spreder sig via Instant Messenger, ganske som traditionelle e-mail baserede orme gør det via e-mail.

Den største trussel udgøres af Bropia-familien, der allerede består af 23 medlemmer, hvoraf den første variant blev sluppet løs den 20. januar 2005.

CSIS forklarer, at trusselen fra Instant Messenger fortsat er overset i mange danske virksomheder, til trods for at netop denne teknologi kan bære skadelig kode ind i virksomhedens interne netværk udenom det traditionelle forsvar.

Denne svaghed er virusskribenterne helt klar over.

De seneste Messenger-orme indeholder derfor funktioner, der gør det muligt for dem at sprede sig via delte netværk og ressourcer beskyttet af svage passwords.

Desuden, og langt værre, er der i flere varianter af Bropia inkluderet BOT-funktionalitet (SDBot), der gør det muligt at fjernstyre interne maskiner. Det kan lede til målrettede angreb mod udvalgt mål i det interne netværk.

Mange danske virksomheder mangler viden om, hvordan man beskytter og uddanner brugerne, hvis man vil tilbyde denne form for kommunikation ind og ud af virksomhedens netværk.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere