Trojaner angriber Windows antispyware

Microsofts nye program Windows AntiSpyware angribes af ondsindet trojaner.

Trojaneren Bankash-A er målrettet Microsofts nye program Windows AntiSpyware, der som navnet indikerer skal beskytte mod spyware.

Windows AntiSpyware er endnu i sin betafase, og Bankash-A er den første trojaner målrettet programmet.

Hvis det lykkes at inficere et sårbart system, lammer trojaneren antispyware-programmets evne til at beskytte brugerne mod de ondsindede spionprogrammer.

"Det ser ud til at være det første forsøg på at skade funktionaliteten i Microsofts AntiSpyware, men vi vil se flere eksempler på dette, når programmet kommer ud af betafasen, og tages i brug af flere private brugere" siger Cluley til nyhedstjenesten CNews.

Udover at skade programmets funktioner, reagerer den ondsindede applikation på samme vis som en lang række andre trojanske heste ved forsøg på at stjæle passwords og brugernes bankkontoinformationer. I dette tilfælde målrettet internationale banker som Barclays, Cahoot, Halifax, HSBC, Lloyds TSB, Nationwide, NatWest og Smile.

Microsoft frigav den første betaversion af programmet i begyndelsen af januar. Programmet er baseret på teknologi fra firmaet Giant, som Microsoft købte i december 2004.

Programmet bygger ifølge Microsoft på et globalt netværk af frivillige, SpyNet, som hjælper med at identificere uønsket kode.

De fleste internetbrugeres computere plages i en eller anden grad af spyware - eller spionprogrammer, der typisk installeres uden brugerens viden.

Nogle af programmerne er udviklede til at opnå viden om brugerens bankkonto- og kreditkortsinformation, men de fleste kan med god vilje karakteriseres som harmløse, da deres funktion hovedsageligt er at udspionere computerbrugerens vaner med henblik på fremvisning af internetreklame.

Enkeltvis udgør denne type programmer ikke den store gene, men når antallet af spyware stiger, begrænses computerens ydelse, og computeren bliver ustabil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere