Artikel top billede

Nokias nye håb: Windows Phone 7

Nu bliver Windows Phone 7 den primære platform for Nokias smartphones.

De mange rygter om et muligt strategisk samarbejde mellem Nokia og Microsoft bliver nu bekræftet. I en fælles pressemeddelelse fortæller de to firmaer at Windows Phone 7 fremover bliver det primære operativsystem på Nokias smartphones.

De to firmaer skal også samarbejde på en række andre områder. Nokia skal hjælpe Microsoft med at videreudvikle Windows Phone og Nokia vil bruge Microsofts søgemaskine Bing i sine søgetjenester. Samtidig bliver Nokia Maps integreret i Microsofts kort-tjenester. Nokia Maps skal også bruges i Bing og i Microsofts annonceplatform adCenter.

Microsoft og Nokia skal samarbejde om at udvikle nye funktioner til Windows Phone, herunder understøttelse for flere sprog og nye hjælpefunktioner, og Nokias eksisterende online-butik for indhold og applikationer skal integreres med Windows Marketplace.

”Nokia og Microsoft vil kombinere vores styrker for at levere et økosystem med en hidtil uset rækkevidde,” sagde Nokia-chef Steve Elop på et fælles pressemøde med Microsoft i London.

Tidligere i denne uge slap en intern memo fra Steve Elop ud på nettet, hvor han sammenligner firmaet med en brændende boreplatform. De eneste valgmuligheder er nu at at dø i flammerne eller vove springet ud i det mørke vand, hedder det i memoen.

Den nye Nokia-chef har en fortid hos Microsoft og han kritiserer blandt andet, at Apple og Android har erobret smartphone-markedet, mens Nokia slet ikke kan følge med.

I sin memo understreger Elop at det ikke længere handler om at udvikle den bedste mobiltelefon – det handler om at bygge et helt økosystem, der foruden hardware og software også omfatter udviklere, applikationer, e-handel, søgning og andre tjenester.

Det er dette økosystem, som Nokia og Microsoft nu vil skabe i fællesskab.

Det store spørgsmål er så, hvad der skal ske med Symbian-platformen, som allerede er installeret på omkring 200 millioner enheder. Symbian bliver ikke indstillet lige med det samme, men skal tilsyneladende udfases langsomt. Nokia regner dog stadig med at sælge omkring 150 millioner Symbian-enheder i de næste år.

Meego kommer heller ikke til at spille en central rolle i Nokias produkter mere. Nokia vil lancere et nyt Meego-produkt senere i år, men ellers skal Meego konverteres til et open source-projekt.

Samtidig skal Nokia gennem en omstrukturering, hvor selskabet skal deles i to nye områder, Smart Devices og Mobile Phones. Smart Devices skal udvikle high-end-smartphones baseret på Windows Phone 7, mens Mobile Phones skal koncentrere sig om at udvikle billige og simple mobiltelefoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere