Artikel top billede

Nyt 4G-alternativ giver op til 30 Mbits i store dele af landet

WiMAX-udbyderen Skyline er på vej med usb-dongler med hastigheder på op til 30 Mbit/s og langt bedre dækning end Telia og TDC's LTE-net.

Bor du uden for 4G-masternes rækkevidde? Så fortvivl ej.

Den danske WiMAX-udbyder Skyline lancerer inden for en måned et mobilt bredbånds-produkt via usb-dongle, som de hævder fuldt ud kan måle sig med Telia og TDC's nuværende LTE-net - og endda overgå i dækningen.

"Vi kommer til at lancere nogle hastigheder til priser og vilkår, som er meget aggressive og helt kommer til at ligge under de priser, man kender i dag, og også ligger under de priser, som vi kender omkring 4G fra eksempelvis Telia," forklarer Ken Sloth Rasmussen, markedschef hos Skyline.

WiMAX-udbyderen vil lancere tre produkter med forskellige hastigheder, hvor op til 30 Mbit/s bliver den hurtigste. Uploadhastigheden er stadig kun 1 mbit/s. Eftersom WiMAX er en trådløs teknologi, kan de lokale sendeforhold og antallet af brugere på nettet få indflydelse på de oplevede hastigheder.

Ken Sloth Rasmussen afviser af forretningshensyn at fortælle nærmere, hvilke priser Skyline vil tage for de tre produkter.

"Vi ønsker ikke at gøre de andre selskaber i stand til at forberede sig på at imødegå vores tiltag," siger Ken Sloth Rasmussen, som forklarer, at prduktet skal lanceres med reklamekampagner for at få flere kunder.

Hidtil har Skyline kun tilbudt WiMAX-forbindelser til hjemmet. Forbrugere, der er tæt på en af de 600 WiMAX-master kan bestille en boks, som kan sættes op inde i stuen, mens kunder, som er længere væk fra masten kan få sat en installation op uden på huset. Det nye er, at Skyline nu også vil sælge en usb-dongle, som kunden kan tage med sig rundt i landet. Når donglen er uden for dækning, vil den roame over på Telenors 3G eller 2G-net, så der fortsat er internetforbindelse.

På kortet, som er øverst, kan man se på de grønne pletter, hvor der lige nu er forbindelse for usb-donglerne. Målet har tidligere været, at Skylines WiMAX-net skulle dække hele landet inden udgangen af 2010, men opsætningen af master er forsinket, så der stadig er blanke pletter på kortet.

De sidste master skulle dog blive sat op, så Skyline er klar til at kalde sig landsdækkende om en lille måned.

Skylines net er baseret på WiMAX-nettet og startede med et mindre antal master omkring Randers, men blev siden udbygget til hele landet. Skyline udbyggede nettet ved at købe det konkursramte Danske Telecom i oktober 2009. I alt har det kostet Skyline mere end en milliard at lave det landsdækkende WiMAX-net, oplyser Ken Sloth Rasmussen, som ikke vil afsløre det præcise beløb, som elselskabet har måttet lægge.

Det er ikke muligt at se de præcise regnskabstal for Skyline, eftersom det er en del af ELRO Erhverv A/S. Firmaet viser dog et stigende underskud de sidste år. Siden 2007 har ELRO Erhverv A/S således haft et netto-underskud på 107 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere