Artikel top billede

CSC indrømmer genbrug af fyredes ID

CSC gav fyredes identiter videre som en del af nødberedskab.

Da CSC sidste uge fyrede Prosa-ansatte, gav virksomhoden de fyredes bruger-id i CSC-systemerne videre til andre medarbejdere. Det erkender CSC nu, efter at Prosa tirsdag morgen politianmeldte CSC for identitetsfusk.

"På grund af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt PROSA-ansatte i CSC, har der en kort overgang været iværksat en nødprocedure, hvor enkelte medarbejdere, som i forvejen er sikkerhedsgodkendte af politiet, har benyttet bruger-id fra bortviste medarbejdere," siger Lars Lundsgaard, projektdirektør i CSC, i en skriftlig erklæring.

"Det udgør ikke nogen sikkerhedsrisiko," fortsætter han.

CSC har længe kendt til problematikken med sikkerhedsgodkendelser. I et interview med ComON for en måned siden bedyrede Lars Lundsgaard, at det er en meget lille procentdel af de 400 Prosa-ansatte, der kan gå i strejke 1. juni, der er sikkerhedsgodkendte. I et slag på tasken sagde han, at det drejede sig om under 10 procent, altså maksimum 40 ansatte. Af de vikarer, som CSC har hyret fra leverandører, er en del sikkerhedsgodkendte i forvejen.

"Nogle vil være sikkerhedsgodkendt i forvejen, andre vil vi have sikkerhedsgodkendt," sagde Lars Lundsgaard den 5. april.

CSC havde derimod ingen planer om at få sikkerhedsgodkendt nogen af de 22 indere, som kan overtage strejkeramt arbejde, oplyste Lars Lundsgaard. Det ville kræve en længere procedure at få sikkerhedsgodkendt udlændinge, forklarede han.

I en pressemeddelelse spekulerer Prosa i, om medarbejdere, der ikke er sikkerhedsgodkendte hos PET og FET, arbejder videre på systemerne.

CSC afviser spekulationerne - dog med det lille forbehold "efter vores bedste overbevisning," knyttet til.

"Alle medarbejdere, der arbejder på systemer, som kræver sikkerhedsgodkendelse, er efter vores bedste overbevisning, sikkerhedsgodkendte," siger Lars Lundsgaard.

CSC beskylder Prosas politianmeldelse for at være en del af en kampagne, hvor Prosa forsøger at skabe usikkerhed hos virksomhedens kunder og i offentligheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis