Millionkrav truer Bosch Telecom Danmark

Et retligt efterspil i størrelsesordenen flere hundrede millioner kroner truer den tyske industrigigant Bosch Telecom, efter at koncernen i 2000 solgte sit danske mobilselskab i Nordjylland til konkurrenten Siemens.

Boet efter det tidligere Bosch Telecoms danske mobilselskab, der i 2000 blev solgt til Siemens, risikerer at skulle betale flere hundrede millioner kroner i erstatning til Siemens.

Siemens har i forlængelse af købet af konkurrentens danske aktiviteter ?rejst krav om kompensation for bristede forudsætninger i aftalen?, fremgår det af det netop offentliggjorte årsregnskab for Bosch Telecom Danmark.

Hvad der menes med bristede forudsætninger, har det ikke været muligt at få opklaret.

Resterne af det tidligere danske Bosch-selskab er i dag ved at blive opløst ? eller likvideret, som det hedder på advokatsprog.

Krav på 347 millioner

Af årsberetningen fremgår det, at det ikke kan udelukkes, at erstatningskravet størrelsesmæssigt vil udgøre et beløb, ?der i værste fald vil overstige selskabets egenkapital?, som er på 347 millioner kroner.

Erstatningskravet fra Siemens bestrides af Bosch Telecom, som har valgt ikke at hensætte penge i regnskabet til at dække et eventuelt tab.

Siemens' danske direktør, Søren Rendal, er ikke meget for at udtale sig om sagen, men henviser i stedet til moderkoncernen i Tyskland for yderligere oplysninger.

- Jeg er godt klar over, at man har talt om det, men jeg ved stort set ikke noget, siger Søren Rendal til Computerworld Online.

Advokaten, der har fået til opgave at likvidere resterne af det gamle Bosch Telecom-selskab i Danmark, er Niels Walther-Rasmussen fra det københavnske advokatfirma Kromann Reumert.

Han har ikke været at træffe på grund af ferie. Det har ikke været muligt at få andre til at uddybe sagen hos Kromann Reumert, da firmaet "ikke udtaler sig om konkrete sager."

Endnu ingen stævning

Kilder med tæt kendskab til sagen oplyser overfor Computerworld Online, at der ikke er fremsat ?noget præcist krav? fra Siemens. Boet efter det danske selskab er heller ikke stævnet i sagen. Ikke endnu i hvert fald.

Siemens' overtagelse af Bosch Telecoms udviklingsafdeling i Danmark med 350 medarbejdere var en del af en større aftale, der både involverede danske og tyske selskaber. Derfor er det uklart præcist, hvad der vedrører det danske selskab, og hvad der vedrører tyske selskaber.

- Med omtalen af erstatningskravet i regnskabet er der taget forbehold for eventuel afsmittende virkning på det danske selskab, siger kilden.

Siemens Mobile Phones, som det tidligere Bosch-selskab i Nordjylland hedder i dag, har ligesom resten af telebranchen haft det svært økonomisk de seneste mange måneder. I april fyrede selskabet 50 ansatte, så der i dag er 250 tilbage på virksomheden i Aalborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere