Artikel top billede

Danske forskere udvikler virtuelt prøverum

Prøv tøjet virtuelt inden du bestiller på nettet.

Et nyt dansk forsknings- og udviklingsprojekt har som mål at skabe det perfekte digitale prøverum. Højteknologifonden har netop bevilliget støtte til projektet, som gennemføres i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Virtual Lab, Commentor og Erhvervsakademi Sydvest. Desuden deltager Microsoft, Bestseller og Smart Guy.

Det samlede budget for projektet med titlen Virtual Dressing Room er på 24 millioner kroner og heraf bidrager Højteknologifonden med 14 mio. kr.

I dag sendes mellem 25 og 45 procent af alle bestilte varer retur, fordi de alligevel ikke passer kunden. Det skal ændres med det digitale prøverum, hvor man kan prøve tøjet virtuelt, inden det købes på nettet.

Med et 3D webkamera kan kunden se sig selv på computerskærmen, vælge tøj fra en menu og prøve tøjet med det samme. Kroppen fanges af webkameraet, tøjet sættes virtuelt på og følger kroppens bevægelser, så det er muligt at se, hvordan tøjet falder og hvordan farven passer.

Det skal give en større tryghed ved at handle på nettet og dermed også i sidste ende øge salget af tøj fra webbutikkerne.

Desuden kunne den samme teknologi prøves til digitale prøverum i fysiske butikker, hvor kunderne kan afprøve tøj, som butikkerne ikke har på hylderne i de rigtige modeller, farver eller størrelser. Dermed kan butikkerne holde deres lager nede og reducere omkostningerne.

Det forventes at tage 2 ½ år at udvikle, teste og kommercialisere projektet, som også sigter efter det internationale marked.

Blandt de seneste investeringer fra Højteknologifonden er også et projekt, der skal revolutionere den måde flybaggage håndteres på. Det såkaldte BagTrack-projekt skal udvikle teknologier, der kan opsamle og analysere de enorme mængder af data fra et verdensomspændende bagagenetværk.

En oversigt over projekterne findes på denne side.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere