Køb en pc og betal via el-regningen

Elkunder i Sønderjylland kan nu betale for bærbare computere, fiber-net, fladskærme og hvidevarer over el-regningen til Syd Energi. Elselskabets nye butik på nettet møder dog kritik fra brugernes interesseorganisation, der mener, at Syd Energi misbruger de millioner, forbrugerne har sparet op i selskabet.

Syd Energi, der bringer strøm ud til 750.000 danskere, har startet salget af forbrugerelektronik. Fra butikken i Sønderborg og online kan alle danskere nu købe en HP eller Asus bærbar. I starten solgte Syd Energi kun hvidevarer gennem deres butik, Powershoppen, men fra starten af juni kan kunderne også få tilfredsstillet deres digitale indkøbsbehov hos elselskabet.

»Vi sælger de produkter, der understøtter vores bredbåndsforretning,« siger e-bussinesschef Mikael Frederiksen fra Powershoppen.

Ud over at sælge elektricitet til sine kunder, tilbyder Sydenergi også en internetforbindelse gennem et fibernet, som lægger ud til 13.000 husstande, og det har fået selskabet til også at sælge tv-pakker foruden fladskærms-tv fra Samsung, Sony og JVC. Alt sammen betalt over elregningen fra Syd Energi.

Powershoppen sælger kun LCD-tv og har bevidst fravalgt plasmaskærme, der sluger alt for meget elektricitet.

»Vi ønsker at servicere kunderne med energirigtige varer og ser på strømforbruget for de varer vi sælger,« siger Powershop-chefen.

Butikken får kritik fra Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SDE der gerne så, at el-selskaberne brugte deres milliarder af kroner på andre ting end at åbne butikker.

»Det er urimeligt, hvis de penge som forbrugerne har sparet op i deres elselskab bliver brugt til et handelsselskab. Det var bedre, hvis elselskaberne havde støttet en omlægning af energiforbruget til noget som var energibesparende og kunne give en miljøgevinst,« siger formand Mogens Bülow fra SDE.

Det er ikke alle varer i Powershoppen, der kan finansieres over elregningen, men de fleste, fremgår det af selskabets hjemmeside. For at udnytte denne betalingsmulighed skal man naturligvis være kunde i elselskabet. Desuden gælder det, at man mindst skal købe for 1000 kr. og højst 40.000 kr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere