Artikel top billede

Nu kan Kinect også bruges med Flash

Ny software bygger bro mellem Kinect og Adobe Flash.

Et marketingfirma i Californien har nu udviklet sin egen software som gør det muligt at styre Flash-applikationer med Microsofts bevægelsesstyring Kinect. Firmaet Blitz fortæller at softwaren både fungerer med Adobe Flash, Microsoft Silverlight og Unity.

Der er ikke tale om ”officiel” software fra Microsoft, men Blitz har både Microsoft og Adobe på kundelisten og arbejder tilsyneladende meget tæt sammen med begge. Så det må formodes at Flash-udvidelsen har fået Microsofts blåstempling.

I denne Vimeo-video kan man se, hvordan håndens bevægelser kan bruges til at klikke sig rundt i en Flash-menu.

Blitz vil frigive kildekoden til sin software på sit websted senere i eftermiddag. Softwaren bruger de open source-drivere som allerede er frigivet til Kinect.

Selvom Kinect til Xbox 360 kun har været på markedet i to måneder, er der allerede solgt otte millioner eksemplarer, og Microsoft har bekræftet at der også kommer en version til Windows.

Der arbejdes på forbedre teknologien og på Consumer Electronics Show kunne softwarefirmaet demonstrere at det nu er muligt at genkende brugerens ansigtsudtryk og overføre det til en avatar i den digitale verden.

Desuden bliver opløsningen firedoblet med en kommende firmware-opdatering. Prime Sense, der står bag Kinect, udvikler et Kinect-lignende produkt til pc'er sammen med Asus.

Så alt tyder på, at bevægelsesstyring også bliver en del af fremtidens pc-brugerflader.

ComON vil gerne høre fra læsere, som selv har eksperimenteret med at finde nye, uautoriserede anvendelses-muligheder til Kinect. Skriv til kap@mediaprovider.dk eller læg en besked i vores forum.

Flash Kinect Demo from BLITZ Agency on Vimeo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere