Intel bygger milliard-chipfabrik

Intel bygger i øjeblikket sin hidtil største fabrik til samling og test af processorer i nærheden af den gamle sydvietnamesiske hovedstad Saigon. Den nye fabrik på 46.000 kvm forventes at stå klar i 2010 og det ventes at op til 4.000 lokale skal arbejde i fabrikken. Aftalen om at bygge fabrikken, der blev offentliggjort i 2006, var på daværende tidspunkt den største udenlandske investering i Vietnam nogensinde. Den samlede pris bliver på en milliard dollar eller mere end fem milliarder kroner. Og det faktum, at det netop er et amerikansk firma, der har foretaget milliard-investeringen i Vietnam, er endnu et tegn på, at landet for alvor er på vej til at blive en del af verdenssamfundet igen. I 2006 blev Vietnam også medlem af verdenshandelsorganisationen WTO og dermed er døren nu åbnet for udenlandske investeringer.

Den nye fabrik i Saigon High Tech Park omkring 15 kilometers fra byens centrum er det sidste led i Intels produktionskæde. Mikroprocessorer, chipsæt og Flash-hukommelse fremstilles på de såkaldte »wafers« i Intels chipfabrikker eller »fabs«. Den enkelte fabrik er bygget til en bestemt wafer-størrelse, typisk 300mm. Pladerne bliver herefter sendt til »assembly and testing« fabrikker som den, Intel er ved at bygge i Saigon. Her bliver de enkelte chips skåret ud af pladen og indsat i den indpakning, som sørger for forbindelsen til andre af computerens komponenter. Derefter bliver alle chip-pakker testet, inden de sendes videre til kunderne.

Intel åbnede sit første salgs- og marketingkontor i Vietnam i 1997, hvor der stadig blev solgt mindre end 100.000 computere om året. I dag ligger det årlige salg på 1,8 mio. computere. Og chipfirmaet forventer, at det vil fortsætte med at stige eksplosivt,

»I dag ligger Vietnam blandt de 40 lande hvor der sælges flest computere i verden. Hvis den nuværende vækstrate fortsætter, så vil Vietnam ligge blandt de største 25 pc-markeder i 2012. Mit eget mål er at få Vietnam op blandt de største 20 - det betyder at pc-salget i landet ligger på samme niveau som i lande som Tyrkiet eller Polen,« siger Than Trong Phuc, der er Intels landechef for Vietnam og resten af Indokina.

I dag findes der kun computere i 8 pct. af husholdningerne i Vietnam, men i byer som Saigon ligger tallet på op mod 60 pct. Intel-landechefen fortæller at 20 pct. af de solgte computere er bærbare, men tallet ventes at stige til 50 pct. i 2012.

»Så er det måske lidt overraskende, at netbook-segmentet endnu ikke har taget fart her i Vietnam. Jeg tror at de vietnamesiske forbrugere ser computerkøb som en langtids-investering og de vil hellere betale lidt ekstra for en computer med større skærm og tastatur i stedet for at nøjes med en netbook,« siger Than Trong Phuc,

Langt de fleste af de computere, der sælges i Vietnam, fremstilles af lokale producenter. Og det er med til at holde priserne nede - gennemsnitsprisen for en ny computer ligger på 400 dollar. Men det er uden software. Og vietnameserne har svært ved at se, hvorfor de skal betale for software til deres computer. Vietnam har i mange år ligget som den absolutte topscorer på listen over de lande, hvor piratkopiering er mest udbredt.

»Software er et problem, men på den anden side har piratkopiering også hjulpet markedet med at vokse. Jeg kan selvfølgelig tage det mere afslappet, fordi jeg er på hardware-siden. For Microsoft er det en anden sag. Jeg støtter bestemt ikke piratkopiering, og mener at folk skal betale for deres software, men hvis du ser på den reelle situation, så er det software-piratkopiering som har drevet væksten på hardware-markedet,« siger Intel-landechefen.

Selvom piratkopieret software stadig findes på næsten alle computere i Vietnam, så er situationen trods alt blevet lidt bedre i det sidste år, hvor myndighederne er begyndt at købe licenser til programmer på deres egne computere.

»Regeringen har også indført en open source-strategi for at give forbrugerne flere valgmuligheder. Fra regeringens side er man selvfølgelig klar over, at WTO-medlemskab betyder at du skal følge reglerne. Men på den anden side er det svært at forestille sig, at folk skal betale 200 dollar for software til en 400 dollar computer,« siger Than Trong Phuc.

Det vietnamesiske uddannelsesministerium er som en af de første offentlige myndigheder startet med at installere open source-software på sine computere. Men det er sværere at overbevise private brugere om, at de skal bruge »gratis« software som Linux og OpenOffice, når de allerede får Windows og Office næsten gratis som piratkopier.

Intel har gjort en stor indsats for at få den vietnamesiske regering til at satse på firmaets egen Wimax-teknologi til trådløs bredbånd, og til næste år bliver de første landsdækkende 3G- og Wimax-licenser sat til salg. Selvom mange klager over de langsomme internet-forbindelser, så mener Intel-landechefen alligevel, at der er sket store forbedringer i den seneste tid. I løbet af et år er antallet af bredbåndsbrugere fordoblet til to millioner. En 512 kbps-linie med 3 GB trafikbegrænsning kan nu fås for tre dollar om måneden, og en 1 mbps-linie koster 12 dollar. Men prisniveauet er helt anderledes for virksomheder. En dedikeret linie kan koste flere tusinde kroner om måneden - og man kan stadig ikke være sikker på den hastighed, man får.

Det menes at der er 20 millioner internet-brugere i Vietnam, en fjerdedel af landets befolkning. De fleste af dem har ikke computer og internet derhjemme, men surfer på arbejdspladsen, skolen eller en cafe på hjørnet. Mange cafeer og restauranter reklamerer med gratis trådløs internet. Der er nu 50 millioner mobilabonnenter i landet - fire gange flere end antallet af fastnet-linier - og telesektoren er blevet liberaliseret, så 15 teleoperatører og netudbydere nu slås om kunderne. Resultatet kan ses på hver gade i Saigon og Hanoi i form af endeløse rækker af kabler, der hænger ned fra masterne. I Vietnam er teleselskaberne ikke forpligtet til at give hinanden adgang til kobber-kablerne, og det betyder at hvert teleselskab er nødt til at trække sine egne kabler hele vejen ud til kunderne.

»Tidligere var der overhovedet ikke konkurrence på telemarkedet og det gik meget langsomt med at åbnet for internettet. Regeringen havde en politik, hvor man startede med at undersøge, hvordan den nye teknologi skulle reguleres - og når man så var helt sikker på, at reguleringen var på plads, så blev der åbnet op. Nu er det lige omvendt - nu bliver der åbnet for adgang først, og så kigger man på reguleringen bagefter,« siger Than Trong Phuc.

Den særprægede blanding af stram politisk styring og fri kapitalisme - som nogen har døbt »kommunistisk markedsøkonomi« - har tiltrukket flere udenlandske it-giganter til Vietnam. Både HP og Samsung er ved at etablere fabrikker i landet. Men langt den største er et firma med det mindre kendte navn Foxconn. Den taiwanesiske gigant med en halv million ansatte og en årsomsætning på 60 mia. dollar fremstiller komponenter til alt fra iPod-musikafspillere til bærbare computere. Foxconn har investeret mere end 25 milliarder kroner i en ny chipfabrik i nærheden af Hanoi. De første samlebånd på fabrikken ruller allerede. Og selvom Foxconn dermed har overhalet Intel indenom, så kan Than Trong Phuc i det mindste glæde sig over, at de første produkter som ruller hen over samlebåndene i gigant-fabrikken er bundkort med Intel-chipsæt.

ComON rapporterer fra den spirende it-industri i Vietnam og besøger en række joint-ventures mellem danske og vietnamesiske selskaber. Artikelserien fra Vietnam produceres med tilskud fra Danidas Oplysningsbevilling.