Artikel top billede

Tablet-pc: Den nye offensiv på hardware-fronten

Er 2010 endelig pc-tablettens år?

Rygterne svirrer stadig om Apples tablet-pc. Men andre producenter rasler nu med sablen og går offensivt ind i tablet-pc-krigen.

På gadgetmessen CES i Las Vegas er sløret blevet løftet for tynde maskiner fra henholdsvis Lenovo og HP.

HP har udviklet computeren, der indtil videre har navnet HP Windows 7 Slate. Navnet viser med tydelighed, at Microsoft er en tæt partner. Det er da også selveste Steve Ballmer, der får lov til at vise maskinen frem i Las Vegas. Microsoft har ellers flittigt vist deres egne ideer til en tablet frem under navnet Courier.

Der er ikke nogen specs på HP Slate, så der er endnu ikke meget at sige om den. Steve Ballmer fremviste HP Slate i brug med Kindle, og programmet bliver muligvis født med afgangen til Kindle. Derudover skal den også kunne afvikle spil. Den færdige prototype ventes først at være klar om nogle måneder, og den vil først kunne købes i årets sidste kvartal. 

Et endnu mere interessant indspark er kommet fra Lenovo. Lenovo har adskildt sig fra de nærmeste konkurrenter ved at lave et kombinationsprodukt.
IdeaPad U1 er både en bærbar computer med almindeligt tastatur – men samtidigt også en touchbaseret tablet. Skærmen i den bærbare computer kan simpelthen skubbes ud af kabinettet og bruges separat. (Se videoen).

Skærmen er 11,6 tommer. Når den er koblet til kabinettet, så kører maskinen på en Intel Core 2 Duo processor og Windows 7. Hvis man skubber skærmen ud af chassiset, så styres tabletten af en Qualcomm-processor, 16GB SSD og et Linux-baseret interface.
Kombimaskinen kan ventes i juni. En øjeblikspris lyder på 5000-6000 kroner.

Apple venter i kulissen
Apple har booket konferencelokaler i San Francisco i den sidste uge i januar. Det har fået mange til at gætte på, at det netop bliver her, at firmaet vil løfte sløret for den tablet pc, som har sat gang i hele kapløbet om at producere en touch-baseret og sofavenlig tablet pc.
Wall Street Journal gætter endda på, at en lancering i denne måned vil betyde, at produktet kan havne på butikshylder til marts i år.

De seneste rygter om Apples unavngivne produkt lyder, at der bliver tale om en berøringsfølsom skærm på mellem 10 og 11 tommer. Prisen vil også havne på 5-6.000 kroner ifølge rygterne.

En alternativ konkurrent kan også blive JooJoo, der er navnet på den oprindelige CrunchPad fra avisen TechCrunch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere


Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere