Artikel top billede

Greenpeace skælder ud på Microsoft

Microsoft og Toshiba ligger i bunden af den seneste Greenpeace-rangliste over de grønneste elektronikfirmaer.

Greenpeace har netop udsendt den 16. udgave af sin Guide to Greener Electronics og denne gang er der tæv til Microsoft og Toshiba, som sakker voldsomt bagud. Ifølge Greenpeace bryder begge med tidligere angivne løfter om, hvornår de vil udfase brugen af en rigtige giftige kemikalier.

"Toshiba er løbet fra tidligere løfter om at udfase brugen af PVC-plastik og bromerede flammehæmmere, og er et godt eksempel på, at man meget hurtigt bliver overhalet i denne branche," siger Erik Albertsen, kemimedarbejder hos Greenpeace.

Microsoft har rykket deres deadline for at udfase en række giftige stoffer fra udgangen af 2010 til 2012, og det udløser bundkarakter fra miljøorganisationen.

I den anden ende af skalaen finder man Nokia, Sony Ericsson og Philips, som klarer sig bedst i undersøgelsen. Philips får ros for at kunne levere et TV helt uden PVC-plastik og bromerede flammehæmmere.

"Vi har tidligere set, hvordan en enkelt producent kan trække hele branchen i en grøn retning og vinde markedsandele på det. Philips har erkendt, at står man stille i et konkurrencepræget marked, sakker man i realiteten bagud. Virksomheden valgte at indfri forbrugernes ønsker om at kunne købe et TV uden giftige kemikalier, og det finder vi meget positivt og håber resten af branchen vil følge efter," siger Erik Albertsen.

Både HCL, Wipro, Acer og Hewlett Packard sælger i dag computere fri for PVC-plastik, blødgørere og bromerede flammehæmmere, men det gælder indtil videre kun for enkelte modeller i deres sortiment. Apple er den eneste producent, der har fjernet de mest giftige stoffer fra samtlige apparater, men Apple ligger alligevel kun midt i feltet i den seneste rangliste over elektronikproducenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere