Artikel top billede

(Foto: Achille M. Bigliardi)

Cisco forsøger at rejse sig igen efter massefyringer

Vi var blevet for fede om taljen, lyder det fra Cisco-direktøren efter massefyringer.

Læs også:

Danske Cisco-ansattes fremtid svæver i det uvisse

Computerworld News Service: Efter 150 dages omstrukturering vendte Cisco tirsdag tilbage som en aggressiv konkurrent med en beskrivelse af de problemer, der var anledning til forandringerne og med en melding om, at rivalerne er i en endnu værre situation.

Den dominerende netværks-virksomhed begyndte strømliningen af sine operationer og nyt fokus på enkelte kerneforretninger tidligere i år. Det skete efter afsløringen af et skuffende regnskab.

Den efterfølgende omstrukturering betød afslutningen for virksomhedens kamera-division, Flip, og andre afdelinger, og i alt blev 12.900 mennesker fyret, mens 23.000 medarbejdere måtte flytte i forbindelse med processen.

Ledelsen fremlagde flere detaljer tirsdag under Ciscos årlige financial analyst-konference i San Jose, Californien.

Direktør nægter at give op

Trods forlydender om, at han ville træde tilbage fra sin stilling under konferencen, blev bestyrelsesformand og administrerende direktør John Chambers alligevel ikke offer for reorganiseringen.

Senere under eventen, som svar på et spørgsmål fra en analytiker, fortalte John Chambers, at han havde indvilliget i at blive i virksomheden i sidste uge på opfordring fra bestyrelsen.

John Chambers anerkender, at virksomheden har tabt målet af syne og er blevet ineffektiv på flere områder, og han sammenlignede det med at komme i dårlig form. "Vi var blevet fede," sagde John Chambers. "Jeg mener, vi havde fået ekstra 10 centimeter om taljen."

Ciscos organisation var blandt andet blevet ufleksibel for kunderne at arbejde med. "Vi gjorde det smertefuldt i kontraktforhandlingerne og i licensaftalerne," sagde John Chambers. Derudover var virksomheden ikke god nok til at lytte til kundernes input i forhold nogle af produkterne eller til at dele roadmap-informationer, tilføjede han.

Kunderne har desuden fortalt, at de gerne vil have Cisco til at integrere produkterne bedre, så de bliver nemmere at bruge. Og dele af Cisco er faldet af på den i forhold til innovationen, bemærkede John Chambers.

I forbindelse med restruktureringen har Cisco udpeget specifikke personer til at tage sig af disse særlige problemer, fortalte han. Virksomheden har desuden bevæget sig fra en kontroversiel samling af råd og udvalg til ledelse af virksomheden til nu i stedet at udpege individer med ansvar for de forskellige produktlinjer.

Bestyrelsen fremlagde detaljer om Ciscos planer for strømliningen af forretningen. Ved at give salgsfolkene større frihed til at indgå aftaler vil virksomheden skære den tid, det tager at gennemgå aftaler, med 70 procent, fortalte virksomhedens driftsdirektør, Gary Moore.

Cisco har desuden skabt en række produkt-teams, som skal samarbejde frem for at konkurrere, fortalte John Chambers.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen.

Læs også:

Danske Cisco-ansattes fremtid svæver i det uvisse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere