Sådan udnytter Facebook dine personlige oplysninger


Publiceret d. 20. september 2011 kl. 15.59 | Antal kommentarer (6)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Læs også:
Ved du, hvad Facebook bruger dine oplysninger til?


Datatilsynet i Norge har netop offentliggjort et ni sider langt svarbrev fra Facebooks europæiske hovedkvarter.

I brevet svarer Facebook på 45 konkrete spørgsmål vedrørende sitets anvendelse af personlige oplysninger.

"Facebook har på nogle områder bekræftet vores antagelser, mens de på andre områder har sagt 'sådan er det ikke'," siger Bjørn Erik Thon, som er direktør i det norske datatilsyn.

I en pressemeddelelse på tilsynets hjemmeside skriver den norske tilsynsvirksomhed, at Facebook har svaret på alle spørgsmålene.

Spørgsmålene blev sendt til Facebooks europæiske hovedkvarter i Irland på vegne af de nordiske datatilsyn i Danmark, Sverige, Finland og Norge.

De mange spørgsmål blev sendt i juni, og svarene var udbedt ultimo august. Først i fredags modtog Datatilsynet i Norge imidlertid svar. Nu er svarene så blevet gjort tilgængelige for borgerne.

Svar fra Irland
Facebooks europæiske direktør, Richard Allan, forklarer i brevet, at Facebook ikke videregiver personlige oplysninger til andre selskaber. Dog er der en undtagelse i forhold til de oplysninger, brugerne selv accepterer at dele, når de installerer diverse applikationer.

Til gengæld bekræfter Facebook, at dine vægopslag bliver udnyttet til at målrette reklamer. Og din IP-adresse lagres i op til 90 dage - efter sigende dog kun til administrationsbrug og sikkerhedsmæssig anvendelse.

"Alle besøg på websider med en like-knap bliver logget. Loggen indeholder IP-adressen på den maskine, der anvender like-knappen. Det sker, uanset om vedkommende er Facebook-bruger eller ej, på samme måde som alle andre websites registrerer besøgende," skriver Facebook.

Hvorvidt svaret fra Facebook har været tilfredsstillende, overraskende eller bevis på lovstridige handlinger, har hverken det norske eller det danske datatilsyn ønsket at kommentere endnu.

Dansk glæde
Den danske kontorchef Lena Andersen er begejstret for svaret fra Facebook.

"I sig selv er det en gevinst, at vi nu har fået oplysningerne frem på bordet," siger Lena Andersen og fortsætter:

"Det handler i høj grad om at få skabt noget mere gennemsigtighed. Så vi håber meget at få formidlet det ud, så mange bliver klogere på, hvad det egentlig er, Facebook gør."

Hun understreger dog, at det er for tidligt at kommentere på de konkrete besvarelser, da det lange svarbrev fra Facebook ikke er blevet nærlæst endnu.

Brevet skal nu følges op af videre dialog mellem de nordiske datatilsyn og det europæiske Facebook.

Nu kan du også læse mere om Facebooks svar på det danske datatilsyns hjemmeside.

Læs også:
Ved du, hvad Facebook bruger dine oplysninger til?




Alle artikler om:
Facebook, Privacy, Persondata, Samfund


Kommentarer - Debatoversigt


En farce, der endelig er slut.
6 indlæg

Hvor er det dog herligt, at de nordiske myndigheder kan bruge så mange ressourcer på at få Facebook til fortælle dem noget, som de enten selv kunne have læst sig til på www.facebook.com eller simpelthen var indlysende på forhånd.

Datatilsynet skriver: "Vi vil derfor fortsat følge med i udviklingen omkring Facebook og søge forholdene belyst."
Forholdene *var* belyst. Facebook er helt og aldeles åbne omkring, hvordan brugernes informationer anvendes.
Mange spørgsmål kan besvares gennem alm. brug af tjenesten. Og resten ville enhver, der har arbejdet en smule med annoncering og applikations-udvikling på platformen kunne svare på (andre kan blot opsøge informationerne i Facebooks dokumentation og betingelser).

Datatilsynet fremstår derimod som formørkede og ramt af paranoia, og de formår at bruge sparsomme skattekroner på ingenting. (Udover at få en håndfuld Facebook-medarbejdere i Irland og Palo Alto til at ryste overbærende på hovedet.)

Hans

Jeg tror ikke, du forstår. Facebooks omgang med persondata er (formentlig) ulovlig og helt sikkert samfundsøkonomisk skadelig. Dette er kun opvarmningen på en process, de burde have startet for længe siden.

Tyskerne er længere fremme og skrider nu til egentlige forbud.

Myndighederne slås i deres uvidenhed med hvordan de skal håndtere problemet, når markedsprocesserne ikke formår at rette op af sig selv. Det er ikke kun Datatilsynsmyndighederne som har et problem - konkurrencemyndighederne har et langt værre større problem.

Den skadelige kommercialisering af sociale processer er ikke anderledes end karteldannelserne i US omkring 1900-tallet som førte til anti-trust lovgivning og tvangs-opløsning af diverse kartelstrukturer indenfor transport og bank.

Og nej - Facebook er ikke fremtidens løsning. Det er en midlertidig snyltende og skævvridende konstruktion. Det afspejler at vi ikke har fået styr på hvordan borgernes værktøjer og håndtering af egne sociale relationer på nettet skal opbygges for at være sikre mod kommerciel, kriminel, bureaukratisk og anden misbrug af data sker og stabilt kan fungere på markedsvilkår.

Det kan godt være at du synes det er lækkert at kunne skalte og valte med andres data og Fafebook synes det er fedt at kunne kontrollere alle processer i "deres verden", men det er på ingen måde en bæredygtig markedsstruktur.


Hej Stephan.

Hvis du læser mit indlæg igen, vil du se, at jeg ikke tager stilling til, om Facebooks omgang med persondata er god eller dårlig.
Jeg påpeger blot, at det utilfredsstillende, når Datatilsynet bruger skattekroner på at få Facebook til at svare på spørgsmål, hvor svarene enten er indlysende eller kan findes i de oplysninger om platformen, som Facebook helt åbent har gjort tilgængelige.
Jeg kunne finde på helt andre spørgsmål og problematikker på Facebook, som Datatilsynet burde have berørt - fx at man potentielt afslører personlige oplysninger om sig selv overfor annoncøren i det øjeblik, man klikker på en annonce. Og så synes jeg, at de burde have som minimum samme fokus på Google, der ikke alene registrerer de oplysninger vi frivilligt forærer dem, men også registrerer hvad vi søger på (og dermed hvad vi tænker på).


Selvfølgelig bør det også omfatte Google, MS og alle andre som tror at mennesker kan reduceres til produkter og ressourcer.

Der er desværre intet som tilsiger at jurister agerer "fornuftigt", med teknologisk indsigt eller rettidig omhu. Det tager tid at assimilere og få skabt mening i noget så omfattende som Internettet, Cloud og Internet of Things.

Ligesom man ikke skal glemme at den nuværende statskonstruktion selv har mange af de tilsvarende problemer og tendenser.

Det kræver helt nye teknologiske strukturer, hvor kontrollen flyttes client-side, dvs. stik modsat den mainframetænkning som bureaukrater og embedsfolk typisk tænker i.

Men lad os nu ikke afskrive den sunde fornuft for tidligt.


Vi skal dog ikke glemme at det kan gå endog meget galt førend mennesker tager sig sammen og stopper overgreb.

Forrige århundrede var både det århundrede hvor flest mennesker blev slået ihjel af deres egen regering, men også hvor den teknologisk skabte velstandsfremgang var størst for både rig og fattig samt flest diktaturer og ideologiske konstruktioner blev skabt og gradvist nedbrudt.


Stephan Engberg skrev:
Selvfølgelig bør det også omfatte Google, MS og alle andre som tror at mennesker kan reduceres til produkter og ressourcer.


Google og Facebook kan være svære at regulere for Datatilsynet fordi de befinder sig uden for Danmark.

Men Google og Facebook lever i høj grad af persondata leveret fra de websites som installerer Google Analytics, Google +1, eller Facebook "I Like" elementer (spyware).

Jeg har endnu ikke set det danske datatilsyn tage stilling til om den videregivelse af information er reguleret af persondataloven?

Desværre gik deres spørgsmål til Facebook om "I Like" alene på om Facebook gemte IP adresser, men udover IP adressen får Facebook en direkte personidentifikation via Facebook cookie (for dem som har en Facebook konto) samt information om de sider som besøges. Med det tamme spørgsmål om IP adresser, kan Facebook nemt slippe af sted med at sige at de gemmer IP adresser i 90 dage ligesom alle andre af hensyn til netværkssikkerhed blah blah blah.

Men måske skulle man indsende en formel klage over at f.eks. tre politiske partier informerer Facebook via "I Like" uden advarsel eller samtykke hvis jeg besøger partiernes website? Persondata om politiske præferencer er blandt de mest følsomme data.

I forbindelse med en nylig tysk aftale med Google om Google Analytics bemærker Datatilsynet i Hamburg at ansvaret for videregivelse af information ligger hos website indehaveren
http://www.datenschutz-hamburg.de/ (...)

Ich möchte jedoch auch daran erinnern, dass die Arbeit nicht abgeschlossen ist. Insbesondere ist zu berücksichtigen, dass nicht Google, sondern die Webseitenbetreiber, die das Produkt einsetzen, für den datenschutzgerechten Einsatz verantwortlich sind."


Det står i nærmest skærende kontrast til de generelle ansvarsfraskrivelser som vi ser på danske websites, hvis de overhovedet nævner at de sender trafikdata til Google og/eller Facebook.


Selvfølgelig skal det stoppes - informationssamfundet kan slet ikke udvikle sig med de destabiliserende gatekeeper og datamisbrugsstruktuer, vi ser nu.

Og kravet om handling er hastigt stigende i takt med at misbruget og konsekvenserne bliver stadigt mere synlige.
http://www.euractiv.com/ (...)

Hvad kan man gøre?
1. Selvfølgelig skal man stoppe alle sites som sælger persondata til Google, Facebook m.fl. Dette rammer f.eks. også CW, DR.dk, politiske sites etc.

2. Man skal erkende at det kritiske er at isolere transaktionen så Google og andre ikke er i stand til at koble en transaktion med eller bidrage til en akkumuleret profil på den samme borger/device. Det er infrastrukturdesign og der er i denne forbindelse en række kartelstrukturer omkring betalinger, mobiltelefoner etc. som der skal gøres op med.

Googles datamisbrug vil blive aktivt modgået, hvis Google ikke kan identificere bruge eller device og dermed bliver nødt til at behandle hver transaktion selvstændigt. Google må ganske enkelt ikke kunne se forskel på om 2 handlinger gennemføres af den samme person eller af 2 forskellige personer.

Essensen af dette er at tilsikre at borgerne ejer og kan kontrollere egne data også efter en transaktion er gennemført.

3. Og så skal man gøre meget aktivt imod silodannelsen, hvor nogen mener at de skal tiltage sig ejerskab af en borger, såsom IPhone, Google+, Facebook etc.

MS er op vej tilbage som vi kender dem i endnu værre form med MS Passport (Live), cloud, (un)Trustworthy Computing og nu også 30% skat på alle transaktioner.
http://www.lightbluetouchpaper.org/ (...)
http://topnews.net.nz/ (...)


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Klumme: Dybest set rager det ikke andre mennesker på min arbejdsplads, hvordan jeg er som personligheds-profiltype-farveenneagram-stjernetegn.
22. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Internet Explorer er blevet overhalet og er ikke længere verdens mest udbredte browser.
22. maj 2012 kl. 10.30 | læs »

Smartphones af mærkerne HTC One X og Evo 4G LTE ligger foreløbig og samler støv hos de amerikanske toldere.
22. maj 2012 kl. 09.31 | læs »

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.
21. maj 2012 kl. 07.00 | læs »





 
White papers
This White Paper, written by IDC and commissioned by Symantec, focuses upon the importance of...

Online-virksomhederne har meget at vinde ved at have kundernes tillid. Når kunderne er bekymrede...

På grund af nye fremskridt inden for SSL-teknologien findes der en række forskellige typer SSL....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Årets CIO 2012: Danmarks fem bedste it-direktører er med i finalen, når Årets CIO 2012 snart skal kåres. Se her, hvad Danmarks fem bedste it-direktører kan.