Ingen hjælp til skrantende IT-sektor

IT-branchen skal ikke regne med hjælp fra staten til at få bugt med den voldsomt stigende arbejdsløshed. Der er nemlig fortsat job, hvis den IT-ansatte kan finde sig i mindre løn og lavere status. Politikerne afviser at hjælpe.

IT-branchen skal ikke regne med en ekstraordinær håndsrækning fra staten til at få bugt med den voldsomt stigende arbejdsløshed. Branchen på klare sig selv.

Såvel politikere som arbejdsmarkeds­råd - der er til for at regulere og stimulere arbejdsmarkedet - afviser blankt at gå ind med ekstraordinære tiltag for at afbøde den negative udvikling i IT-branchen.

Politikerne mener ikke, at det er deres opgave at hjælpe branchen, og arbejdsmarkeds­rådene mener, at det er op til IT-branchen selv at gøre noget ved sagen.

Ingen penge

IT-fagforbundene HK/Samdata og Prosa har slået alarm, fordi arbejdsløsheden i IT-sektoren er eksploderet i det seneste halve år.

De to forbund efterlyser nu hjælp fra staten, som de vil have til at gå ind med støtte og hjælp til kompetence­udvikling i den skrantende sektor.

Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen, afviser imidlertid ønsket.

- Jeg har ingen tro på, at der er ekstra penge noget sted i systemet, siger han.

Heller ikke Venstres IT- og uddannelsespolitiske ordfører, Tina Nedergaard, er indstillet på at yde ekstraordinær hjælp til IT-branchen.

- Vi har ingen tanker om særlige initiativer for IT-branchen, der for blot nogle få år siden råbte på flere uddannede IT-folk. Der er måske faktisk mest behov for en regulær vejledning om, hvordan man skifter til nyt erhverv, siger hun.

Tina Nedergaard understreger, at der efter hendes mening er langt større brug for hjælp til de ufaglærte arbejdsløse.

S: Ikke vores bord
Også Socialdemokraterne er afvisende - mest af principelle grunde, fordi partiet mener, at det ikke er politikernes opgave at gå ind og bjerge enkelte fagområder, der har ondt i ledigheden.

- Der er ikke tradition for, at man herhjemme fra politisk side kaster sig over enkelte områder. Ingen er interesserede i høj arbejdsløshed blandt de IT-uddannede, men det samme gælder jo for specialarbejderne og andre, siger partiets IT-politiske ordfører, Thomas Adelskov.

Han henviser i stedet til de 14 arbejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre, at virksomhederne på kort og langt sigt får den nødvendige arbejdskraft og som desuden skal afhjælpe og forebygge langtidsledighed.

- Det er helt afgørende, at de regionale arbejdsmarkedsråd får øjnene op for, at det her er alvorligt, siger Thomas Adelskov.

Branchen må selv tage fat

Den eksploderende arbejdsløshed i IT-sektoren er især aktuel i hovedstadsområdet, hvor mange IT-virksomheder holder til huse. Her er der i løbet af de seneste seks måneder forsvundet i omegnen af 3.000 IT-job.

Samtidig står mere end hver anden nyuddannet datamatiker fortsat uden job.

I Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn er man opmærksom på problemet. Rådet har dog ingen planer om at gå ind med hjælp, før IT-branchen klart får formuleret, hvilke kompetencer, der reelt er brug for.

- Det må IT-branchen simpelthen finde ud af først. I øjeblikket er vi i hvert fald i tvivl om, hvad branchen vil. Det er ikke arbejdsmarkedets opgave at finde ud af det, siger Peter Kay Mortensen, der er LO-formand og næstformand for Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn.

Må ned i løn

Til nytår får Arbejdsmarkedsrådene mulighed for gennem den såkaldte varslingspulje i særlige tilfælde at kaste øremærkede kroner ind i områder, der står for at blive ramt af pludselig arbejdsløshed.

IT-branchen skal dog ikke regne med at få del i disse penge, fastslår Peter Kay Mortensen. De IT-uddannede må gå efter jobs i andre sektorer end IT-branchen og telebranchen.

- For der er fortsat mange IT-job. Der findes i dag stort set ikke det område, der ikke kræver IT-kvalifikationer, og det betyder, at IT-kompetencer fortsat er i høj kurs. Men det er klart, at nogen må søge job uden samme status, så de eventuelt må finde sig i at gå ned i løn. Men grundlæggende er der fortsat mange job-åbninger i området, siger han.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S