Eksperiment: Et liv uden Google

Amerikansk journalist levede en uge uden at bruge Googles forskellige nettjenester. Det var ikke så svært, som man skulle tro.

Det er svært at undgå Googles søgemaskine eller andre Google-produkter, hvis man søger rundt på nettet. Så kan det over hovedet lade sig gøre at bruge tid på nettet uden at støde på Google? Det har en journalist på Cnet sat sig for at undersøge.

Han ville leve en uge uden at bruge Google, som han ellers er i daglig berøring med. Og et farvel til Google betyder ikke blot, at han skal takke nej til en hjælpende hånd fra søgemaskinen. Det betyder også en embargo mod korttjenesten Google Maps, YouTube og Gmail.

Og selv om Google stikker sit ansigt frem mange steder på nettet, så var eksperimentet faktisk ikke umuligt at gennemføre, fortæller journalisten.

Han havde ellers valgt et dårligt tidspunkt at gennemføre eksperimentet på. Nemlig i en periode, hvor han er i færd med at planlægge et bryllup, købe hus og arrangere en ferie. Men selv om han har for vane at hente hjælp hos Google, så fandt han alternativer.

“Der er ikke nogen grund til at klage over, at Google stort set har sat sig på hele internettet. Hvis du ikke har lyst til at bruge deres tjenester, så er det også meget sjældent, at du bliver nødt til at gøre det. Og du går ikke glip af meget ved at finde alternativer,” skriver Tom Krazit.

Når det kom til søgemaskiner valgte han Bing som alternativ uden de store forringelser. Yahoo er også en mulighed. Yahoo Mail erstattede Gmail. Og som erstatning for Google peger han på Microsoft Office Live Workspace.

YouTube var sværere at undgå, fordi videosiden ubetinget er den mest anvendte. Derfor var han nødt til at ignorere mange sjove links fra venner og bekendte i testperioden. En erstatning for Google Reader var også svær at finde, men han endte med vælge NetNewsWire.
Det lykkedes ham alligevel ikke at undgå Google i test-ugen. Han havde nemlig glemt, at hans iPhone-kalender var synkroniseret med Google Calendar.

Eksperimentet er inspireret af en Microsoft-ansat, der i en paneldebat sagde, at det ville svare til at stoppe med at ryge, hvis man ville holde op med at bruge Googles produkter. Men den påstand mener Tom Krazit ikke, der er belæg for.

“Google er en vane. Rygning er en afhængighed. Og Google lever i store træk op til sit løfte om at undlade at låse deres brugere fast. Jeg har kun savnet få Google-tjenester i perioden og det skyldes primært, at jeg ikke kendte nok alternativer,” siger Tom Krazit.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere