Ebay køber Den Blå Avis for 2,1 milliarder

Den Blå Avis er blevet solgt. Køberen er Ebay, der lægger 2,1 milliard kroner for handlen.

Verdens største handelsplads overtager Danmarks største digitale kræmmermarked. Den Blå Avis er netop blevet opkøbt af giganten eBay for 2,1 milliarder danske kroner. Den Blå Avis er god for 120 millioner sidevisninger om måneden og dertil kommer 66 millioner visninger på bilbasen.dk. Handlen gælder både sites og den trykte avis.

»Med Den Blå Avis som udgangspunkt vil vi realisere nye udfordringer i hele Skandinavien,« siger Jacob Fonnesbech Aqraou, der er direktør i eBays globale rubrikannonce-forretning.

Karsten Ree, der har grundlagt sin formue på Den Blå Avis, sælger for at gennemføre et generationsskifte i virksomheden. Forhandlingerne har stået på i fire år, og været intensiveret i det seneste år.

»Det er rart at sælge, når man ikke er tvunget til at sælge. Vi har fundet en køber der lever op til de grundlæggende værdier i Den Blå Avis. eBay er global, men ideen bag virksomheden er grundlæggende de samme som vores,« siger Karsten Ree.

Karsten Ree sælger primært virksomheden for at undgå at blive tromlet over ende af eBay eller andre globale virksomheder.

»Vi har ikke haft lyst til at sælge, men som verden globaliserer sig selv, må man erkende, at det bliver sværere at klare sig. Hvis vi ikke solgte, ville det føre til en ordentlig slåskamp, hvis der kom en stor spiller til byen. Jeg må respektere, at man ikke altid kan køre rundt i førertrøjen. Hvis eBay kom til Danmark, ville man få nogle ordentlige høvl, så er det bedre at sælge,« siger Karsten Ree.

Han mener, at han efter 27 år i Den Blå Avis er ved at være en uddøende race.

»Jeg hører ikke rigtig til i en verden, hvor man ikke længere må ryge på kontoret. Nu vil jeg spise en masse burgere og dø af rygning,« siger Karsten Ree med et glimt i øjet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere