IT-PROFIL:: Rene sokker er en god investering

Microsofts divisionschef for Dynamics, Anders K. Hansen, er stolt af de ledelsesopgaver, der er lykkedes for ham. Og så håber han på bedre samspil og innovation mellem it-virksomheder og det offentlige.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Mest: Omskifteligheden, optimismen, samt det at IT-branchen yder stadig større samfundsnytte. Mindst: Når horisonterne mellem at så og høste bliver for korte. Modige beslutninger blomstrer nogle gange bedst, hvis de ikke skal vejes samme dag´, de spirrer.
Hvad er du mest stolt af i din karriere?
At jeg er lykkedes med meget forskellige ledelsesopgaver. Oftest ud fra mantraet: »Vi finder en løsning« samt samarbejde og høj integritet. Som enkeltstående begivenhed var det at vinde Navision Stat-projektet, stadig verdens største Navision-projekt. Og allermest at opbygge det team som sikrede, implementering inden for budget, specifikationer og før tid.

Og hvad er du mindst stolt af?
Som ung nyslået leder deltog jeg i flere opkøb og fyringsrunder. Her gennemførte jeg afviklinger, hvor de berørtes situation ikke blev korrekt afvejet mod virksomhedens robusthed. Der skulle jeg have vist mere format.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Tæt løb. Jeg takker gerne en hel del personer, som har troet på mig. Preben Mejer helt tilbage fra DanaData får alligevel titlen på grund af hans særlige evne til at være udpræget social, udfordre og samtidig have kundefokus. Med hensyn til andre personer i branchen, da har jeg de seneste år snart slugt alle bøger og blogindlæg af Seth Godin. Alan Nicolas Carrs suveræne bog »The Big Switch« er et pejlemærke for branchens fremtid.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Toldvæsenet var hjemme og afstemme moms på mit drengeværelse inden jeg fyldte 18, så måske jeg i dag var selvstændig. Min mor mener, at jeg fortsat gemmer på en god højskoleforstander. Et nøgternt svar er nok, at jeg ville være ganske tæt på, hvor jeg er i dag.

Hvad laver du om ti år?
Om et par år har jeg en ny post hos Microsoft. og er aktiv med bestyrelsesarbejde. Om fem år er familien måske i udlandet igen. Jeg har læst, at vi med den længere levetid og senere - og pensionsalder vil begynde at få hele to karriereforløb. , så oOm 20 år starter jeg måske som arkitekt eller forfatter.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Jeg ville skabe mit helt eget job ved at danne bro mellem spirende danske udbydere af cloud services og de internationale udbydere af cloud computing. Den danske designfilosofi omkring »the beauty of simplicity« er jo skabt til at blive parret med styrken hos internationale udbydere af cloud computing. Et ønskejob hos Microsoft kunne være ansvar for at binde netop en sådan dansk buket af online services på Microsoft Azure-platformen, som kunne få succes internationalt.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Vi ser nu muligheder for effektivt at levere software ud af væggen, så presset på de traditionelle installations- og vedligeholdelsesopgaver bliver større. En stadig større andel af kundens fokus vil tilfalde den part, som sikrer udbyttet af al den software, der nu enkelt stilles til rådighed. Jeg har arbejdet med forretningssoftware i snart 20 år. De næste år byder på et spændende paradigmeskift.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Jeg ville starte med at identificere, hvordan vi via forretningsapplikationer kan løse samfundsopgaver 10 eller måske 100 gange bedre og fokusere på, hvordan innovation i krydsfeltet mellem offentlig sektor og alle de mindre it-virksomheder kan udnyttes til at skabe nytænkning. Der skal også søges kvantespring i, hvordan it sikrer bedre uddannelse. Siden jul har min datter slæbt sin netbook med i skole, men intet i undervisningen er ændret. Det ærgrer mig at se det store fokus på problemerne med digital tinglysning og NemID. Problemer som giver politikere berøringsangst, når det modsatte netop er stærkt påkrævet.

Hvordan takler du arbejdspres?
Med hjælp fra god hygiene. I min korte tid i flyvevåbenet lærte jeg det var en god investering altid at have rene sokker! Oversat til min hverdag betyder det ikke at sløjfe motionen og ikke at ignorere kost og søvn. En beskidt tur på Mountainbike eller bare en time med en bog er ofte godt investeret.

Hvordan kobler du af?
Det forsøger jeg at undgå, særligt med et spædbarn i huset. I stedet forsøger jeg at være til stede. En god dag har udsving fra hvile- til maxpuls. At være til stede kan så være en spinningtime, at genoptage relationer via Facebook eller at gå på bibliotek med min datter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere