SanDisk holdt ude af IFA-messe

Det skulle have været et sandt salgs-eventyr for elektronikproducent SanDisk at deltage i årets udgave af elektronikmessen IFA i Berlin. I stedet endte det med, at SanDisk fik beslaglagt selskabets nye MP3-afspillere af det tyske toldvæsen og derfor kun nåede at promovere sine produkter på en ud af messens seks dage.

Det var en tom SanDisk-messestand, der mødte de mange besøgende ved IFA-elektronikmessen i Berlin i år. I fem ud af seks messedage måtte virksomheden finde sig i en plads på sidelinjen, imens deres konkurrenter viste MP3-produkter frem til potentielle kunder. Dem er der mange af på IFA-messen, som efterhånden er en af verdens største elektronikmesser med godt en kvart million besøgende hvert år.

Årsagen til SanDisks tomme stand var, at de tyske toldere under messen valgte at beslaglægge virksomhedens splinternye Sansa MP3-afspillere. Det gjorde de efter anklager fra italienske Sisvel, der føler sig trådt over tæerne af SanDisk, der nægter at betale licens for brugen af MPEG-audio-formater i de nye MP3-afspillere. Sisvel administrerer patenter på en række af de MPEG-audio-formater, som SanDisks MP3-afspillere kan afspille.

Nu står SanDisk derfor over for en retssag i Mannheim, Tyskland, men virksomhedens ledelse fastholder i en pressemeddelelse, at den teknik, som deres MP3-afspillere benytter, ikke har noget at gøre med Sisvels MPEG-audio-formater.

»Vores MP3-afspillere bruger en teknologi, der er helt anderledes end bestemte data-transmissioner, som Phillips og andre har patent på,« lyder det i pressemeddelelsen.
Giustino de Sanctis fra Sisvel i USA er stærkt utilfreds med SanDisks manglende vilje til at betale licens.

»SanDisk må følge de samme regler, som der gælder for de godt 600 andre producenter, der på nuværende tidspunkt betaler licens,« lyder det i en udtalelse fra Giustino de Sanctis til BBC News.

Til trods for uenighederne, den kommende retssag og beslaglæggelsen af MP3-afspillerne fik SanDisks advokater dog gennemtrumfet, at virksomheden skulle have lov til at vise sine produkter frem på IFA-messens sidste dag. I hvert fald i følge bloggeren Darren Murph fra www.engadget.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere