Telmore: Alt for dyrt at købe GPRS af TDC

Mobilselskabet Telmore vil klage til IT- og Telestyrelsen over de kostpriser, som Telmores ejer, TDC, tager for MMS og GPRS. TDC's høje grossistpriser gør, at Telmore i går lancerede dataprodukterne til en pris, som selskabets direktør finder alt for høj.

Mobilselskabet Telmore lancerede i tirsdags datateknologien GPRS og multimediebeskeder (MMS) til sine kunder. Det bliver nu fulgt op af en klage til IT- og Telestyrelsen over de kostpriser, som Telmore skal betale til TDC for ydelserne.

Telmore er afhængig af TDC, fordi mobilselskabet lejer sig ind på TDC's netværk. TDC ejer også en del af Telmore.

- Vi synes simpelthen, at den her service er for dyr. Men vi er desværre tjenesteudbyder og derfor afhængige af den kostpris, som vores leverandør, TDC, tager. Vi kan ikke prissætte GPRS og MMS lavere, selv om vi gerne ville, for vores avance er utroligt lille, siger Telmores direktør, Frank Rasmussen.

For at forbedre samarbejdet mellem de to firmaer købte TDC i april i år en aktiepost i Telmore, men det forhindrer altså ikke Telmore i at klage over sin egen ejer til IT- og Telestyrelsen.

- Vi tror på volumen, og forudsætningen for det er lavere priser, men vi har forgæves presset hårdt på over for TDC for at få lavere priser, siger Frank Rasmussen.

TDC forstår ikke Frank Rasmussens kritik og mener ikke, at der noget at komme efter ved at gå til IT- og Telestyrelsen.

- Vi har lige så meget brug for tjenesteudbydere som Telmore, som vi har brug for vores egne kunder til at løfte det her marked, og vi giver så lave og gode grossistpriser, som vi kan. Den pris, vi har givet Telmore, mener vi, giver Frank Rasmussen gode muligheder for at give sine kunder en god pris, siger Jörg van den Berk, der er direktør for TDC Mobil Branchesalg.

Både GPRS og MMS er gratis hos Telmore de første tre måneder. Herefter kommer det til at koste 2,75 kroner at sende en MMS.

GPRS kommer til at koste 40 kroner om måneden i abonnement, mens der skal betales 18,75 kroner for hver megabyte data, der hentes over mobiltelefonen.

Det lægger Telmore på niveau med selskaber som TDC, Orange og Sonofon, og priserne kan derfor næppe kaldes "yderst konkurrencedygtige", som Frank Rasmussen ellers lovede for nogle måneder siden.

Knap 3000 kunder tilmeldte sig i løbet af det første døgn GPRS hos Telmore, og det gav ventetider på op til otte timer.

- Som kunde synes jeg ikke selv, at 18,75 kroner per megabyte er en god pris. Vi synes ikke, at nogen leverandør lige nu giver kunden en fordelagtig pris på de her produkter, siger Frank Rasmussen.

Forkert prissætning

Teleanalytiker John Strand mener, er det ikke selve prisen, men hele ideen bag mobilselskabernes prissætning af GPRS og MMS, den er galt med. Han ser GPRS som en ny serviceydelse, og den skal koste forskelligt, alt efter hvilken service der leveres.

- Der skal være differentierede priser på datatrafik over mobiltelefon, alt efter om det er video eller e-mails. Med de nuværende priser koster fem minutters video en halv biografbillet, mens det er utroligt billigt at læse e-mails. Det svarer til, at jeg gik ned i supermarkedet og betalte en literpris, ligegyldig om jeg købte rødvin, mælk eller vand, siger John Strand.

Han henviser til Korea, hvor han mener, at differentierede priser på datatrafik har givet et boom i mængden af trafik og dermed indtjening til teleselskaberne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere