Artikel top billede

Nu vil Oracle udvikle apps til iPad og Android

Oracle vil levere udgaver til iPad og Android af alle selskabets vigtigste enterprise- og Fusion-programmer.

Computerworld News Service: Som et tydeligt tegn på hvilken indflydelse de mobile enheder har på beslutningerne i de store virksomheder, oplyser Oracle at have til hensigt at gøre iPad- og Android-udgaver tilgængelig af sine traditionelle ERP- og CRM-programmer samt sine seneste Fusions-applikationer.

I en præsentation ved Oracle OpenWorld 2011 i San Francisco fortæller Steve Miranda, der er senior vice president for applikationsudvikling ved Oracle, at mobilitet er et centralt tema i Oracles applikations-strategi.

"Vi har en tosidet strategi i forhold til mobilitet: For det første er det et sæt applikationer i beta til mobiltelefoner og et sæt applikationer til iPad. Jeg tror, at stort set samtlige produkter i vores programpakke har en udgave til iPad eller smartphone inklusiv Fusion-applikationerne," fortæller Madden.

"Herudover lægger vi vores mobile investering i en teknologisk platform, der er uafhængig og som vil anvende HTML5 ... og som ikke alene vil kunne køre på iPad men også på Android-enheder."

Jon Schiff, der er vice president og general manager for JD Edwards World, og Anthony Lye, der er senior vice president for Oracle CRM On Demand, giver også udtryk for, at mobilitet er en del af deres softwarestrategier hver især.

"Siebel udnytter en masse teknologi fra Oracle og et af de store områder er i forhold til mobilitet," siger Lye.

"Så folk i HR og i salg og service vil altså i stigende grad bruge deres smartphones og nu deres iPads."

"En af de ting, vi har offentliggjort i denne uge, er et stykke middleware, der gør det muligt for enhver af vores Siebel-kunder eller CRM on Demand-kunder at få adgang til deres programmer via deres iPad-baserede applikationer."

"Vi har en meget stærk fornemmelse af, at folk også gerne vil gøre ERP mobilt, så nu understøtter vi fuldt ud produktet EnterpriseOne på iPad," siger Schiff fra JD Ewards. "For at gøre det lettere at arbejde med har vi specifikke gestures til ERP, så man ikke skal taste en hel masse på sin iPad."

Executive director Malcolm Watkins fra Australian Financial Group, der er kunde hos Oracle, fortæller, at mobilitet er en essentiel del af den CRM-service, som selskabet tilbyder sine forsikrings- og tredjeparts-mæglervirksomheder.

"Mobilitet er i høj grad et af vores fokuser," siger han. "Vi drev i forvejen vores egen CRM on Demand og nu er det næste skridt at flytte det over på iPad."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere