Microsoft: Sådan ser fremtidens ERP-system ud

Interview: Udviklingen af Microsoft Dynamics styres fra USA af en lille russer, der taler tykt amerikansk. Han har en klar idé om, hvordan din næste Dynamics skal se ud.

Artikel top billede

Det er en ganske tilfreds og smilende Kirill Tatarinov, der svinger ind i ad døren til mødelokalet i Microsofts store udviklingscenter i Vedbæk nord for København.

Den lille russer med den brede, drævende amerikanske accent er på europæisk rundtur for at besøge kunder, ansatte, udviklere og selvfølgelig de partnere, som er så uhyre vigtige for Microsofts salg og udvikling af forretnings-systemer.

"Det er travle dage," siger han.

Vigtigt område

Det er nogle år siden, at han tiltrådte posten som øverste mand for Microsoft Business Solutions.

Siden er han steget i det interne hierarki og refererer i dag direkte til Microsofts topchef, Steve Ballmer.

Det er et tydeligt tegn på, at området er vigtigt for Microsoft. Sikkert er det da også, at salget af professionelle systemer til erhvervslivet stadig er en regulær guldgrube for Microsoft.

Ved udnævnelsen af Kirill Tatarinov var det klare mål da også at udnytte Microsofts solide og mangefacetterede platform af forretningssoftware, til at banke rivalerne, sælge endnu flere systemer til endnu flere kunder og tjene (endnu flere) penge.

Enkle og agile produkter

Det erklærede våben - den nye approach - som alle nye produkter i Dynamics-familien, udvikles efter nu og i fremtiden, er ifølge Kirill Tatarinov ganske klart formuleret:

"Simplicity and agility. Det er noget, som vi lægger mere og mere vægt på på tværs af hele produktporteføljen. Produkterne skal være simple og enkle at anvende. Det er simpelthen the number one feedback, vi får fra vores kunder, og netop målet om at nå en høj enkelthed er et seriøst investerings-område for os, " siger han.

Markedet evolution

"Har det ikke altid været sådan? Har markedet ikke altid efterspurgt brugervenlige, enkle og agile produkter?"

"Ah well. Hm. Det kan du sige. Men vores approach afspejler markedets evolution. Begreberne forandrer sig. Simplicity er ikke det samme i dag, som det var for fem år siden," siger Kirill Tatarinov.

Han peger på, at der hele tiden kommer nye virksomheder og nye mennesker i branchen, som har nye måder at gøre tingene på. Og nye forventninger.

"Og så anvender vi i dag mange forskellige apparater, og folk forventer, at deres forretnings-applikationer kan køre problemfrit på disse maskiner," siger han.

Sådan skal du få fordel af enkle programmer

Kirill Tatarinov peger på, at bestræbelserne på at gennemsmelte Microsofts forretnings-systemer med enkelthed gælder på alle indgange i systemerne.

"De skal være simple, nemme at bruge, intuitive og nemme at implementere, konfigurere og vedligeholde. Og så skal de være lette at finjustere, og det skal være muligt for alle at implementere deres egne, unikke forretningsprocesser, uden at de selv er nødt til at skrive kode," siger han.

Ideerne om enkelthed bygger på ideen om 'consumerization:' At lade udviklingen af avanceret forretningssoftware tage udgangspunkt i de teknologier, der har bidt sig fast i konsummarkedet.

Samme grej som hjemme

Kirill Tatarinov betegner consumerization-bølgen som en trend, som det er vigtigt at holde øje med.

Bølgen har ikke mindst været båret af den store udbredelse af Apples brugervenlige produkter til konsummarkedet.

Det har fået mange brugere til at forvente, at også deres professionelle udstyr er simpelt, nemt at anvende, fleksibelt og brugervenligt - nøjagtigt ligesom det grej, de anvender derhjemme.

Kirill Tatarinov trækker lidt på det, når han skal svare på, om Microsoft er inspireret af Apple i sin produktudvikling af simple produkter.

"Njarh, det er jo noget, som kunderne efterspørger, og vi sigter vel alle efter at møde de samme kunders behov, så derfor følger vi naturligt nok samme spor," siger han.

Det er her, pengene ligger

Enkeltheden er penge værd.

Ifølge Kirill Tatarinov går virksomhederne særdeles meget op i 'return on investment' - altså den samlede gevinst alt medregnet ved en given investering.

I det billede spiller selve licensprisen selvfølgelig en rolle. Men det gør også en række andre faktorer, som virksomhederne betaler penge for, når de køber nye systemer.

"Hvor nemt er det at implementere og konfigurere? Hvor nemt og hurtigt er det at uddanne medarbejderne i anvendelse af systemet? Det er ting, som kunderne går op i," spørger Kirill Tatarinov.

Ifølge ham ser man ikke mindst forskellene i Microsofts helt nye Dynamics AX2012, som selskabet lancerede for ganske kort tid siden. Det kan du læse mere om her.

Microsoft sidder i dag ganske godt på markedet for ERP-systemer til de mindre virksomheder. Det nye system sigter derfor efter de større virksomheder i markedet.

De anvender i dag især store ERP-systemer fra amerikanske Oracle og tyske Sap, der har specialiseret sig i forretningssystemer i den helt store skala. 

Pfft, nærmest ubrugelige

Ifølge Kirill Tatarinovs mening er disse store ERP-systemer fra konkurrenterne nærmest ubrugelige.

"Disse systemer er jo nærmest kendte for at være så svære at bruge, at de kun anvendes af få specialister i hver virksomhed, mens resten hurtigt falder tilbage til at sidde med enkle Excel-spreadsheets. De rigtige besparelser for virksomhederne ligger i at få forenkelt disse processer og ikke så meget i licenspriserne," siger han.

Målsætningen er således klar. Og det er selvtilliden sådan set også:

"Microsoft er i dette marked for over tid at blive nummer et inden for både ERP- og CRM-systemer. Vi skal slå alle konkurrenterne, og vi ville ikke være her, hvis ikke vi mente, at vi kunne det. Punktum," siger Kirill Tatarinov.

Læs også:
Disse sager vil få betydning for ERP-kunderne i 2012.

Microsoft: I skal leje vores ERP som cloud-service.

Microsofts nyeste ERP-baby skyder på SAP og Oracle

Nu kan du leje dit ERP-system som en sky-service.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Netværksspecialist til IT i PET

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub