Her er Googles nye Android 4.0 - se billederne

Samlet Android-styresystem til tablets og smartphones fokuserer på en enklere brugerflade, sikkerhed og nye API'er til udviklerne. Se billederne af Android 4.0.

Artikel top billede

Læs også:

Her er planerne for det nye Android-styresystem

Computerworld News Service: Google har endelig afsløret Android 4.0, som er en samlet version af virksomhedens mobile styresystem til smartphones og tablets, bedst kendt under kodenavnet ‘Ice Cream Sandwich'.

Det reviderede Android, som får sin debut i smartphonen Samsung Galaxy Nexus, der også er blevet offentliggjort i denne uge, indeholder en række forbedringer i brugerfladen, på den sociale netværks-integration og i forhold til andre API'er, der skal muliggøre applikationsbaseret deling.

Android er også blevet forbedret på sikkerhedsfronten, dog mest i form af API-support, som udviklerne kan bruge efter behov.

Google har ikke fortalt, hvornår Android 4.0 kommer på markedet, men Galaxy Nexus, der kører med styresystemet, bliver lanceret til november. Til gengæld er det opdaterede Android SDK nu gjort tilgængeligt, så udviklerne kan begynde at tilpasse eller skabe applikationer til Android 4.0.

Til forretningsbrugerne har Android 4.0 forbedret mail-integration af flere konti på én gang, og styresystemet understøtter nu også mapper i Exchange. Brugerne kan desuden tage screen-shots fra enheden. 

Mange sikkerheds-forbedringer

Google har gennemført mindre ændringer i Androids sikkerheds- og håndteringsmuligheder ved at indføre understøttelse af den nyeste version af Microsofts Exchange ActiveSync (EAS)-protokol, heriblandt support af EAS certifikat-autentificering og mulighed for at slå automatisk synkronisering fra under roaming, for at indføre begrænsninger i forhold til filstørrelser eller for at slå vedhæftninger helt fra. Det er nu desuden muligt at slå kameraet i mobilen fra via EAS.

På sikkerhedsfronten har Android 4 inkorporeret de forbedrede sikkerhedsfunktioner fra tablet-versionen af Android ('Honeycomb') som for eksempel kryptering direkte på enheden, men det ser ud til, at den mere avancerede sikkerhed bliver overladt til tredjeparter som 3LM.

Men Android 4.0 indeholder en ny såkaldt keychain API og underliggende krypteret storage gør det muligt for applikationer at gemme og genfinde private keys og de korresponderende certifikat-chains. Applikationer kan bruge en keychain API til at installere og gemme brugercertifikater og cetifikat-autoriteter.

Android 4.0 tilbyder desuden såkaldt address space layout randomization (ASLR), som er en funktion, der har hjulpet iOS til sin ledende rolle i forhold til onboard sikkerhed, og som beskytter systemet og tredjepartsapplikationer fra udnyttelse i forbindelse med problemer i hukommelseshåndteringen.

Android 4.0 låner desuden funktioner, der blev introduceret Apples iOS 5, som for eksempel muligheden for at tilføje fjollede effekter til video (ved hjælp af applikationen Photo Booth i iOS), mulighed for at redigere og tilpasse fotos (en udvidelse af iOS 5's applikation Photos) og for at synkronisere favoritter i browseren Chrome via cloud (en komponent af Apples iCloud-service).

Der er også flere forbedringer i kameraet, som for eksempel single-motion panorama-billeder, automatisk ansigts-fokus og stabiliseret image-zoom.

Unikke muligheder i Android 4 inkluderer ansigtsidentifikation, som kan bruges i stedet for passwords, og en mulighed i Chrome-browseren for at få hjemmesiderne vist i desktop-versioner frem for i versioner optimeret til mobil.

I det reviderede styresystem gør et nyt socialt API det muligt for udviklerne at skabe applikationer, der kan integrere kontakter, profildata og kalender-begivenheder fra brugerens aktiviteter eller sociale netværk.

Kalendertjenesten er også tilgængelig for applikationer. Og et nyt API til deling gør det muligt for applikationer at dele informationer gennem en standard-mekanisme på tværs af styresystemet.

Android 4.0 understøtter desuden Wi-Fi Direct, som er en ny standard til skabelse af ad hoc trådløse netværk mellem enheder og Bluetooth-baserede sundheds-enheder som for eksempel trådløst overvågningsudstyr.

Pennen gør comeback

Derudover understøtter Android 4 nu tablet-penne med et sæt API'er, der kan skelne tryk, vinkel og andre input-nuancer fra pennen. Kombinationen af support af Bluetooth-baseret medicinsk udstyr og penne-input kunne tyde på, at Google satser på sundhedsmarkedet med sine tablets.

Som tidligere lovet understøtter Android 4 desuden near-field kommunikation, der for eksempel bliver brugt i mobile betalingssystemer.

Forandringerne i brugerfladen er tilsyneladende gennemført for at kunne tilbyde brugerne mere skræddersyede informationer som for eksempel widgets, der kan justeres i størrelsen, og alarm-displays, der kan konfigureres, og for at tilbyde mere såkaldt 'gesture control' i interaktionen med opgaver, så man ikke behøver at bruge menuen så meget.

Google tilbyder en oversigt over ændringer i Android 4.0 på virksomhedens hjemmeside.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læs også:

Her er planerne for det nye Android-styresystem

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S