Sparrow: Det bedste mail-program til din Mac

Det er gratis, lækkert og måske det bedste e-mailprogram til din Apple-computer.

Artikel top billede

Med sin flotte og simple brugerflade er mailprogrammet Sparrow alt det, som Apples eget program, Apple Mail, burde være:

Det er super overskueligt, lækkert og ikke fyldt med funktioner, som de færreste af os alligevel bruger 

Og sætter du pris på netop disse karakteristika, finder du næppe en bedre mail-løsning til Mac end Sparrow. 

Gratis til Gmail

Sparrow findes i en gratis version, der indeholder reklamer og kun virker med Gmail-konti, mens du for 59 kroner får Sparrow i en reklame-fri udgave, der virker med alle slags mailadresser.

Når du første gang åbner Sparrow, bliver du mødt af en ultra-simpel brugerflade, som har en slående lighed med den, som Twitter-brugere kender fra Twitters app til Mac.

Sparrow fylder kun en lille del af din skærm (med mindre du vælger at maksimere, naturligvis), og i venstre side får du en lille simpel menu med en række ikoner. I højre side har du en fane med en oversigt over din indbakke. Du kan dog også få tilføjet en ekstra fane, hvor du kan se indholdet af din mail, uden at du behøver klikke på mailen for at åbne den.

En letvægter - på den gode måde

Men ikke nok med at Sparrow ikke fylder meget på dit skrivebord. Det lader heller ikke til at tage meget processorkraft, når du har det kørrende i baggrunden, mens du arbjeder.

Og bruger du tilføjelsesprogrammet Growl, popper der en besked op i højre hjørne, hver gang du modtager en ny mail.

Når du skal svare på mailen, er selve tekstfeltet som udgangspunkt relativt lille, hvilket lægger op til, at du fatter dig i korthed - og det er sjældent nogen dum idé i en hverdag, hvor vi ofte skal svare på bunkevis af mails.

Derfor er Sparrow genialt med Gmail

Den største fordel ved Sparrow er dog, at det er ultra-let at sætte op med eksempelvis din Gmail. Dine labels fra Gmail bliver hentet direkte ind i programmet. Og du kan også få din e-mail-korrespondancer ordnet i tråde, akkurat som du kender det fra Gmail. 

Desværre var det dog også i forbindelse med Gmail-integration, at vi oplevede det eneste problem med Sparrow.

Da vi første gang satte Sparrow op med vores Gmail-konto, fik vi gang på gang en fejlmeddelelse, hvor programmet opfordrede os til at ændre på nogle indstillinger i Gmail -på trods at de var indstillet, nøjagtigt som Sparrow anbefalede det.

Fejlmeddelelsen forsvandt dog igen, efter at vi ændrede sproget på Gmail-kontoen fra dansk til engelsk, og herefter slettede Gmail-kontoen i Sparrow og satte den op igen. 

Let at sende store filer

Det kan være problematisk at sende store vedhæftede filer, og der er en risiko for, at de slet ikke når frem til modtageren, fordi mange mailservere har en grænse for, hvor store filer der kan afsendes og modtages. Tidligere har vi her i spalterne skrevet om smarte alternativer til at vedhæfte filer. 

Men det problem har Sparrow også en løsning på. 

Ud over at vedhæfte en fil på traditionel vis kan du vælge bare at bruge musen til at flytte en fil over i mail-vinduet.

Når det sker, bliver filen ikke vedhæftet, men i stedet uploadet til den Dropbox-lignende tjeneste CloudApp, og der bliver i stedet tilføjet et direkte link til filen.

Det kræver dog, at du har installeret CloudApp.

Både den gratis version og betalingsversionen af Sparrow kan du finde i Apples App Store til Mac, og du kan læse mere om Sparrow på sparrowapp.com

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job