Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Foto: http://www.flickr.com/photos/openlife/6117502075/

Her er danskeren bag Apples Siri

Danske Mads Rydahl står bag Apples digitale assistent Siri. Han forlod firmaet, lige inden det blev købt af Apple.

Et af tidens absolut hotteste it-produkter er Siri - den stemmestyrede elektroniske butler, som fik sin store offentlige debut med lanceringen af den nye iPhone 4S. Men Siri er ikke et nyt produkt og det er heller ikke udviklet hos Apple. Firmaet bag Siri blev solgt til Apple i april 2010 for et ukendt millionbeløb. En af de vigtigste medarbejdere i Siri - danske Mads Rydahl, der var chef for produktudvikling - fulgte ikke med til Apple. Han var stoppet kort tid inden Apples overtagelse af Siri og er nu flyttet tilbage til Danmark fra San Francisco.

Serie-iværksætteren er allerede ved at starte et nyt firma og denne gang satser han på at skabe en åben platform for fitness- og helbreds-data, hvor brugeren har den fulde kontrol og kan styre præcis hvad der deles, f.eks. med vennerne på Facebook.

Skandinavisk islæt

ComON har talt med Mads Rydahl om Siri - og om hans nye satsning, som vi beskriver i en kommende artikel.

"Siri er et rigtigt klassisk Silicon Valley startup-eventyr: de første 18 måneder var vi i stealth mode, hvor ingen måtte sige et kvæk. Nu redirecter vores anonyme webside fra dengang til Apple," fortæller han.

Ganske rigtigt. Hvis man går ind på Siris gamle hjemmeside - stealth-company.com - lander man på produktsiden for den digitale assistent hos Apple.

I det hele taget har Siri et stærkt skandinavisk islæt -  selskabets CEO, Dag Kittlaus, der netop har forladt Apple i denne uge, er af norsk oprindelse, og Gummi Hafsteinsson, der blev headhuntet fra Google efter Mads forlod Siri, er fra Island.
Mads Rydahl var ansat nummer to hos Siri - "det tog jo sin tid til at forhandle optionerne på plads", som han siger med et smil. Han startede med produktudviklingen hos Siri i 2008 og stod i spidsen for det designteam der udviklede den digitale assistent, som reagerer på brugerens talte kommandoer.

Dyb integration kræver tæt partnerskab

Siri er meget mere end blot endnu et program til talegenkendelse - det er et system, som interfacer med forskellige tjenester til billetbestilling, kalenderstyring og meget andet. Det har krævet en meget tæt integration med operativsystemet på iPhone - og derfor kom det heller ikke som den store overraskelse, at Siri blev overtaget af Apple. 

"Vores strategi har fra begyndelsen været et meget dybt niveau af integration i brugerens workflow. Det er ikke muligt på en iPhone, medmindre du samtidig indgår et dybt og eksklusivt partnerskab med Apple. I dag har du blandt andet mulighed for at aktivere Siri med dit Bluetooth headset, selvom din telefon er låst, og programmet har eksklusiv adgang til brugerens data - alt det er selvfølgelig kun muligt, fordi Apple nu ejer softwaren," siger han.

Men bortset fra integrationen med iOS, som altså er blevet endnu dybere, er der stort set tale om det samme produkt, som Siri lancerede som en gratis app til iPhone i februar 2010. Den store omtale, som Siri har fået på det seneste, skyldes udelukkende at Apple har sat gang i marketing-maskinen. Og det i en sådan grad, at man skulle tro at Siri lige er blevet opfundet.

"Det er det samme produkt som vi har haft hele tiden. Nogle ting er selvfølgelig blevet dybere integreret, men den grundlæggende teknologi er den samme," siger Rydahl.

Militæret forsker i kunstig intelligens

Han fortæller at Siri tog sin begyndelse i verdens største forskningsprojekt inden for kunstig intelligens, der var finansieret af DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency). Det kørte over fem år og havde et samlet budget på mere end én milliard kroner.

Her var der dog ikke tale om kunstig intelligens i den klassiske science fiction-forstand - altså en morgensur computer, der beslutter sig til at overtage verdensherredømmet - men om forskellige former for kontor-automatisering.

Et af projekterne forsøgte at udvikle et system, som kunne registrere hvem der snakker under et møde og hvem den pågældende person kigger på mens man taler.

Programmet kan så udarbejde et automatisk referat og erstatte ord som om "dig" med den rette person - alt efter, hvem mødedeltageren kiggede på i det øjeblik, ordet blev sagt.

Minder om HAL

I det hele taget har Mads Rydahl ikke de vilde forventninger til kunstig intelligens.

"Siri er ikke intelligent. Det er et stykke software proppet med algoritmer og håndlavede regelsæt, der hjælper med at fortolke det, som brugeren siger. Den har en kompliceret "ordbog" som blandt andet hjælper med at placere ord i forskellige domæner, og dermed genkende en kontekst eller et emne, der bestemmer hvilke regler interaktionen forløber efter. Jeg mener generelt ikke, at det giver mening at tale om kunstig intelligens som tænkende computere. Jeg er i hvert fald ikke bange for, at computere vil overtage verden," siger Rydahl.

Men han erkender at Apple spiller på folks fordomme om kunstig intelligens i sin markedsføring - som med det nye logo for Siri, der bringer minder frem om HAL fra science fiction-klassikeren 2001.

"Der er ingen tvivl om, at vi lever i en utrolig spændende tid med en hurtig og hastigt accellererende teknologisk udvikling. Hvert år bliver vi bedre til alt, hvad vi rører ved. Man snakker meget om singulariteten - altså det punkt, hvor maskinerne for alvor transcenderer  menneskets potentiale. Jeg tror nu, at det ligger et godt stykke ude i fremtiden," siger han og tilføjer:

"Det er komplekst og spændende, og vi kommer til at se mange forskellige teknologier de næste årtier, som kan hjælpe os med at forstå og skabe ting, som vi ikke engang har fantasi til at forestille os i dag. Men jeg tror ikke på singulariteten som en 'event horizon' hvor vi overdrager nøglerne til en højere bevidsthed."

Kan også laves på dansk

Indtil videre er Siri begrænset til iPhone 4S og til nogle få sprog (dansk er ikke et af dem). Men begge begrænsninger kunne nemt fjernes - de første hacker-entusiaster har allerede fået Siri til at køre uautoriseret på iPad.
 
Mads Rydahl mener også, at man sagtens kunne lave Siri med dansk tale.

"I praksis er det ikke noget problem at lave Siri på dansk. Spørgsmålet er om der er adgang til de samme tjenester, som vi havde i USA da vi lancerede produktet. Siri er jo primært 'service orchestration'. Hele ideen er, at Siri kan gøre det samme for dig som en person, der sidder foran en computer med netadgang. Altså bestille en taxi, booke en billet eller noget helt tredie. Det kræver bare at Siri har adgang til en API til f.eks. taxibestilling. Så det handler egentlig ikke om selve oversættelsen, men om strukturelle udfordringer," siger han.

Danskeren havde ikke lyst til at arbejde for Apple, og i dag har han travlt med at starte sit nye firma fra Aarhus. Men han medgiver, at Apple har en unik evne til at få teknologien til at forsvinde i deres produkter.

"Gode produkter får os til at glemme den bagvedliggende teknologi, og giver os friheden til at fokusere på vores egne behov. Det er noget, som Android har været rigtig dårlige til. Teknologien skal væk - og produktet skal tilpasses menneskets behov. Apple har været rigtig gode til at fokusere på brugsscenarier og til at understøtte og forsimple det, som folk egentlig vil bruge produktet til," slutter han.

Du kan læse mere om Mads Rydahl's nye projekter på OpenHealthGraph.org og Pulsetracks.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere