Artikel top billede

Derfor bedømmer IBM sine udvikleres produktivitet

IBM har implementeret et system, der kvantitativt måler og rangerer applikationsudviklernes arbejdspræstation og faglige evner.

Computerworld News Service: IBM har masser af værktøjer til applikationsudvikling til sin rådighed heriblandt fra selskabets egen Rational-produktlinje. Men værktøjer og processer alene er ikke nok til at kvalitetssikre koden.

"Når alt kommer til alt, så er det mennesker, der er i centrum af applikationsudviklingen," siger Pat Howard, som er vice president og cloud-chef for IBM's global business services-division.

"Det er virkelig vigtigt at investere stort og være meget opmærksom på talent."

Howard har tidligere været chef for applikationsudviklingen hos IBM, hvor han var ansvarlig for leveringen af applikationer på tværs af Big Blues varemærker og for selskabets globale udviklingsteams. På talentfronten har han hjulpet med at implementere et system til bedømmelse af de individuelle applikationsudvikleres præstation baseret på mængden og kvaliteten af deres arbejde.

Kernen i systemet er et kommercielt softwareprodukt fra den franske leverandør Cast, hvis platform til utomatiseret softwareanalyse og måling leverer data om den strukturelle kvalitet af applikationskode og om hvordan udviklingsteamene præsterer.

Ved hjælp af platformen fra Cast kan chefer hos IBM for eksempel se, hvordan en udvikler stykker koden sammen, og derudfra kvantitativt bedømme udviklerens programmeringsmæssige evner. Systemet kan vurdere kodes performance, sikkerhed og tekniske dybde og således for eksempel estimere de langsigtede vedligeholdelsesomkostninger ved en given kode.

"Når du skriver noget i Java, er selve koden så struktureret på en måde, der overholder de anerkendte standarder for best practice? Det er den slags spørgsmål, som Cast hjælper os til at svare på," forklarer Howard.

Der er altså tale om en kvantitativ analyse frem for en subjektiv vurdering.

Tidligere var det en udfordring for IBM at håndtere applikationsudvikler-talentet på en pålidelig og forudsigelig måde, særligt fordi teamene er spredt over hele verden, beskriver Howard.

Derudover er der et konstant pres på udviklingsteamene. Hver gang IBM gennemfører en forretningsmæssig ændring - en opdatering i logistikkæden, tilføjelse af salgsfunktioner eller forberedelse til en ny produktlancering - så vil det uvægerligt medfører ændringer i en eller flere applikationer.

Hvad vil I helst arbejde med?

Det var ikke let at finde tid til at identificere IBM's bedste softwareudviklere. Det var heller ikke let at finde ud af, om alle selskabets udviklere blev udnyttet til fulde. Desuden er anvendelse alene ikke nogen effektiv måde at måle, hvor godt et individ bidrager. Det siger nemlig ingenting om kvaliteten af udviklerens arbejde.

Men den slags spørgsmål kan teknologien fra Cast besvare med videnskabelige målinger. Den tilgang passer også fint sammen med IBM's planer for at motivere sine udviklere.

"Hvad er det, softwareudviklere er mest interesseret i at lave? Mange af dem vil gerne bare skrive software. Det er derfor, de har valgt den profession. Men de har også drømme om at blive kendt som Jordens bedste softwareudviklere," mener Howard.

Ved at definere sæt af resultater i et målesystem, som alle i IBM's softwareudviklings-community (og dets HR-repræsentanter) kunne blive enige om, gør Cast-systemet det muligt at kvantificere medarbejdernes præstation.

"Grundlæggende blev det muligt for vores folk at gå rundt med et scorecard. De kunne begynde at tjene point baseret på de resultater eller den værdi, de er med til at skabe for virksomheden," forklarer Howard.

IBM's nye system gør hermed omdømme eller anseelse til noget håndgribeligt. "Folk kan forbedre deres anseelse ved hjælp af de resultater, de leverer."

Programmet hjælper således også til at identificere utilstrækkelige præstationer og evner. "Vi bruger det til at identificere, hvorhenne der er behov for mere træning," fortæller Howard. Budgetterne til efteruddannelse er stramme, så "når man bruger pengene, er man nødt til at bruge dem fornuftigt, placere dem det rigtige sted."

Det gør også udviklerne i stand til at få øjeblikkelig indsigt i kvaliteten af deres eget arbejde. Med den form for feedback kan udviklerne selv foretage de nødvendige justeringer for at få succes, påpeger Howard.

Og hvad synes IBM's udviklere så om bedømmelsessystemet?

Reaktionerne er blandede, anerkender Howard. Nogle udviklere har virkelig taget det til sig - især de, der i forvejen har en tendens til at være orienterede mod fakta, forklarer han. Nogle bruger systemet proaktivt til at få feedback på deres arbejde. Andre gange er det cheferne, der gør et teammedlem opmærksom på nogle data.

"Det er ikke hensigten, at dette nogensinde skal komme til at handle om straf," fastslår Howard. "Vi befinder os i et evigt læringsmiljø og hvis alle føles sig trygge på det punkt, så kan systemet bedre integreres."

Generelt har systemet vist sit værd, fortæller Howard. "Det har virkelig samlet vores globale community på en måde, som vi ikke havde forudset."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere