Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

LG's smartphone-planer ligger i ruiner

Sydkoreanske LG er meget langt fra målet om at blive verdens næststørste producent af telefoner.

Det kører slet ikke efter planen hos elektronikgiganten LG.
 
I januar 2010 satte LG sig det mål, at selskabet i 2012 ville være verdens næststørste producent af mobiltelefoner.
 
Men her i slutningen af 2011 er LG meget langt fra målet, skriver Financial Times.
 
De seneste estimater fra analysefirmaet Strategy Analytics lyder på, at LG blot sad på 5,4 procent af det globale mobilsalg i årets tredje kvartal.
 
Det sender LG ind på en tredjeplads blandt verdens mobilproducenter med et godt stykke op til Samsung på andenpladsen.

Faktisk er LG meget langt fra Samsung, der ifølge Strategy Analytics producerer cirka fire gange så mange mobiltelefoner som LG. 
 
Smartphones er i problemer
På smartphone-ranglisten er LG placeret endnu længere nede.

Her ligger selskabet nummer fem. Det koreanske selskab har ellers lanceret mange modeller i år som Optimus 3D, Optimus 2X og Optimus Black. 

De tre største producenter på smartphone-markedet er Samsung, Apple og Nokia.
  
Sydkoreanske LG har erkendt problemet, og i sidste uge meddelte selskabet, at det vil udstede aktier for næsten fem milliarder kroner. Håbet er at rejse kapital til at vende udviklingen i mobildivisionen.

LG-aktien dykkede med 14 procent, da behovet for kapital til at genrejse mobildivisionen blev annonceret torsdag i sidste uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere