Navne-strid: Sådan bliver kampen om navnet Logica

Sådan kommer it-giganten Logica til at kæmpe for retten til at bruge navnet i Danmark.

Artikel top billede

Læs også:

Lille dansk firma vil tvinge Logica til nyt navn

Sagen om, hvorvidt Logica skal skifte navn, rykker stadig nærmere en afgørelse.

Men selskabets fremtidige navn er uvist lidt endnu, da sagen trækker ud.
 
Tilbage i august skrev Computerworld, at et lille dansk firma ville tvinge Logica til at afgive navnet på dansk grund.

Det drejer sig om den århusianske software-leverandør, Logiva, der er utilfreds med, at en direkte konkurrent også er nærmest navnesøster til virksomheden.

Begge virksomheder leverer nemlig it-løsninger og faktureringssystemer til danske kommuner. Her mener den lille århusianske leverandør, at Logica giver store problemer.

Logiva blev stiftet i Danmark i 1998, dengang under navnet RGM. I år 2000 skiftede selskabet imidlertid navn til det nuværende Logiva A/S. På daværende tidspunkt havde Logica endnu ikke indfundet sig på det danske marked.

Navne-rivalen kom nemlig først til Danmark i forbindelse med overtagelsen af WM-Data i 2006. Siden 2008 har selskabet dog heddet Logica Danmark.

I forbindelse med navneskiftet anmodede Logica om registrering af navnet som varemærke hos OHIM, der er den EU-myndighed, der udsteder varemærker.

Sagen trækkes i langdrag

I august 2010 protesterede Logiva mod denne registrering. Der var ventet en afgørelse i sagen i august 2011, men da Computerworld talte med Logiva for fire måneder siden, blev protesten stadig behandlet. Håbet var dog, at afgørelsen ville falde inden for den kommende måned.

Nu skriver kalenderen imidlertid december, og Logiva venter stadig på en afgørelse.

5. oktober 2011 fik Logica nemlig yderligere to måneder til at komme med en redegørelse. Det vil sige, at Logicas redegørelse senest skulle være den europæiske varemærkemyndighed i hænde mandag den 5. december.

Da Computerworld var i kontakt med OHIM's hovedkontor i Alicante i Spanien, var der endnu ikke registreret et svar fra Logica.
Sagsbehandlingen tager dog tid, og den manglende registrering er derfor ikke ensbetydende med, at der ikke er kommet et svar fra Logica.

To muligheder

OHIM oplyser til Computerworld, at der fremadrettet er to mulige udviklinger i sagen.

Såfremt Logica ikke har leveret deres argumenter, går sagen direkte ind i en afgørelsesfase, som i gennemsnit tager omkring fire måneder.

Har Logica svaret varemærkekontoret i Spanien, skal det samlede materiale fra Logiva og Logica vurderes, inden sagen går videre ind i afgørelsesfasen. I den forudgående vurderingsfase skal den europæiske myndighed tage stilling til, om der er tilstrækkeligt materiale til at nå en fair afgørelse.

Afhængig af OHIM's vurdering af materialet kan der komme endnu en runde, hvor de to selskaber kan fremlægge argumenter for deres individuelle standpunkter i sagen, eller OHIM kan vælge at træffe en afgørelse på baggrund af det tilvejebragte materiale.

Endnu en spørgerunde kan forlænge sagen med yderligere to til fire måneder.

Afgørelsen er ikke endelig

Dog oplyser OHIM's hovedkontor i Spanien, at der hidtil har været en hel del korrespondancer med både Logiva og Logica, hvorfor det umiddelbare bud er, at der nu vil blive truffet en afgørelse. Om den internationale kæmpe Logica skal til at overveje navnealternativer forventes derfor at blive afklaret i løbet af første kvartal i det nye år.

Til historien hører, at sagen i OHIM blot er en protest mod varemærkeregistreringen. Såfremt Logiva får medhold, skal firmaet bringe sagen videre til fogedretten for at kunne forbyde Logica at bruge navnet i Danmark.

Læs også:

Lille dansk firma vil tvinge Logica til nyt navn

Annonceindlæg tema

AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S