Artikel top billede

Soldrevne mobiltelefoner er en fiasko

Kan solen oplade din mobiltelefon? Nej, viser stor Nokia-undersøgelse.

Alle mobiltelefon-ejere kender situationen hvor batteriet er løbet tør for strøm på det forkerte tidspunkt. En løsning på dette problem kunne være at indbygge solpaneler på telefonens bagside og dermed sørge for, at telefonen kan lade sig selv op. Men en ny Nokia-undersøgelse viser, at der er mange problemer med denne teknologi.

Helt tilbage i 1997 kunne Nokia for første gang indbygge et solpanel i en mobiltelefon. LG og Samsung har også udviklet modeller med solpaneler.

Det har fået Nokia til at starte sit projekt, hvor fem testpersoner skulle gå rundt med en soldrevet mobiltelefon, kaldet Lokki. Formålet var at afdække, om det fungerer i praksis og hvor nemt det er at oplade telefonerne.

To af telefonerne blev testet nord for polarcirklen, en i det sydlige Sverige, en i Kenya og den sidste på en båd i Østersøen.

Projektet blev løbende dokumenteret på bloggen Nokia Solar Charging, hvor man kan følge de forskellige testbrugere og finde en række delresultater.

Nu har Nokia sammenfattet resultaterne fra projektet - og det ser ikke så godt ud. Testen viser at det er muligt at oplade mobilen med et solpanel på bagsiden, men det er også meget svært.

Det største problem er det begrænsede areal på telefonens bagside - der er kun plads til et lille solpanel, og selv hvis man placerer telefonen lige i solen, kan den knap nok generere tilstrækkelig energi til at holde enheden kørende på standby. Taletiden er meget begrænset.

Det fungerede bedst i Kenya, hvor testbrugeren Amos arbejder som sikkerhedsvagt og derfor kunne lade sin telefon ligge i solen lang tid af gangen. I Arktis står solen forholdsvis lavt og det er svært at oplade telefonen.

Det anbefales at lade telefonen hænge om halsen, så den hele tiden får sollys - men det er jo ikke nødvendigvis den mest moderigtige måde at bære rundt på sin telefon.

I lande med ustabil elforsyning kan solpaneler være et praktisk alternativ til at oplade telefonen, konstateres det, men panelerne er stadig for dyre og på vores breddegrader er den praktiske værdi kun meget lille.

Så den eneste fordel ved at eje en soldrevet mobiltelefon skulle være, at man kan signalere at man er med på den grønne bølge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere