Tele-priskrig tvinger Telenor til at svinge sparekniven

Telefirmaet Telenor gennemfører større fyringsrunde i Danmark.

Artikel top billede

Foto: Lotus Head.

Læs også:

Telegigant og dansk fagforbund slås efter fyringer

TDC: Derfor skærer vi 500 stillinger bort

"Telenor tilpasser sin organisation for at imødekomme et forventet pres på omsætningen og indtjeningen i 2012 som følge af den fortsat hårde konkurrence på telemarkedet."

Sådan er ordlyden i den besked, som telefirmaet Telenor har udsendt i forbindelse med fyringen af 30 medarbejdere.

Afskedigelserne gennemføres i dag.

"Den priskrig, som vi har set på markedet i 2011, vil slå fuldt igennem i 2012, og der er derfor behov for at reducere omkostningerne yderligere for at nå vores finansielle målsætninger. Det betyder desværre også, at vi må afskedige godt 30 medarbejdere," siger Jon Erik Haug, administrerende direktør i Telenor.

Antallet af medarbejdere er dog blevet yderligere reduceret i firmaet i gennem 2011, hvor Telenor ikke har genbesat stillinger, der er blevet ledige gennem naturlig afgang.

Ifølge ledelsen har denne politik betydet, at man nu kan 'nøjes' med at fyre de 30 medarbejdere.

"Vi har været tilbageholdende med at genbesætte stillinger og løbende tilpasset vores organisation ved blandt andet at fjerne dobbeltfunktioner. Det gør, at vi har kunnet begrænse antallet af medarbejdere, der bliver berørt," lyder det fra Jon Erik Haug.

"Fyringerne sker kun i Danmark og de rammer på tværs af medarbejdergrupper i virksomheden," oplyser Christian Wulff Søndergaard, kommunikationschef i Telenor.

Han fortæller samtidig, at Telenor har cirka 2.000 ansatte i Danmark.

Vil stadig slå TDC

Trods nedskæringer i mandskabet har televirksomheden dog ikke slækket på ambitionerne i 2012.

"Ændringerne i organisationen ændrer ikke ved, at Telenor fortsat har høje ambitioner i Danmark. Vi vil vinde kampen og er blandt udfordrerne til TDC," siger Jon Erik Haug, der naturligvis beklager situationen:

"Det er en hård dag i dag. Vi må sige farvel til en række gode kolleger, der har leveret en flot indsats for Telenor."

Selskaberne CBB Mobil og BiBoB, der er ejet af Telenor, er ikke omfattet af ændringerne.

Læs også:

Telegigant og dansk fagforbund slås efter fyringer

TDC: Derfor skærer vi 500 stillinger bort

Læses lige nu

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder for Analyseværktøjer i PET - Ledelse, data og udvikling

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job