Artikel top billede

Randers Computer Center: Vi klapper i hænderne

De to nærmeste konkurrenter er lukket inden for kort tid, og det efterlader Randers Computer Center alene på tronen i Randers.

Forhandlerfeltet i Randers er blevet alvorligt indskrænket inden for kort tid. I efteråret drejede Purkær It fra Randers nøglen om, og for et par dage siden gik Top-It i byen konkurs.

Men det er ikke alle, der modtager den melding med vemod.

»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi klapper i hænderne. Vi har det godt, og vi er glade for at være de eneste tilbage,« lyder det fra Randers Computer Centers direktør, Mark Jespersen.

»Vi har haft en omsætningsstigning, men det er svært at sige, om det skyldes, at de andre er lukket, eller om det bare er sæsonudsving. Der er selvfølgelig et hul efter de andre, og vi er parat til at tage de kunder, der skulle komme. Vi forventer at tage en del af deres omsætning,« siger Mark Jespersen.

Selv om Fona, Expert og Elgiganten alle har butikker i byen, er det ikke her, Randers Computer Centers største konkurrence ligger.

»Den kommer fra nettet, det er det, vi konkurrerer med,« siger Mark Jespersen.

Randers Computer Center, der har fire medarbejdere, har selv været igennem nogle hårde år. Ifølge regnskabet tabte selskabet forrige år halvdelen af kapitalen, men fik i sidste regnskab for 2010/11 et overskud på 39.000 kroner.

»Vi har kørt med underskud i et par år, men heldigvis har vi haft nok penge på kistebunden, hvilket gjorde, at vi kunne komme igennem med underskud,« siger Mark Jespersen og tilføjer, at forhandlerens opskrift på at klare sig er at behandle kunderne ordentligt, og holde sig til det, man er god til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere