Artikel top billede

Windows 8 på tablet-pc'er: Det ved vi indtil videre

Her et kig på, hvad vi indtil videre ved om Windows 8 på tablet-pc'er.

Læs også:

Test: Sådan virker Windows 8

Computerworld News Service: Microsoft er ved at være klar til at løfte sløret for en offentlig betaversion af Windows 8 sidst i februar.

Det nye styresystem kommer på markedet senere i år og bliver ikke kun tilgængeligt på almindelige pc'er men også på tablets i Microsofts forsøg på at tage kampen op mod Apples iPad.

Her får du en gennemgang af, hvad vi indtil videre ved om tablets med Windows 8.

Hardware

For at blive godkendt af Microsoft som Windows 8-tablet kræves det, at hardwaren har minimum fem knapper: Tænd/sluk, lås af skærmrotation, volumen op, volumen ned og en Windows-tast.

Microsoft kræver desuden, at en tablet som minimum har 10 gigabyte tilgængelig lagerplads, et 720p HD-kamera og en skærm med en opløsning på mindst 1024 gange 768 pixel, ligesom alle Windows 8-tablets skal have en lyssensor (sandsynligvis til automatisk indstilling af skærmens lysstyrke), et magnetometer (til for eksempel kompas-funktioner), et accelerometer og et gyroskop (til bevægelsesstyring).

Windows på ARM

Den første bølge af Windows 8-tablets vil sandsynligvis køre på strømbesparende ARM-processorer. Det forventes, at tablets med ARM-processorer bedre vil kunne konkurrere på pris, batterilevetid og design med Apples markedsførende iPad.

Microsoft har under kodenavnet Windows on ARM eller WOA udviklet Windows 8 til at kunne køre på ARM-processorer. Microsoft samarbejder i den forbindelse med tre ARM-licenstagere: NVIDIA, Qualcomm og Texas Instruments.

Selvom de ARM-baserede tablets anses for at være et stort skridt fremad for Windows 8, så skal man endnu ikke afskrive tablets baseret på x86-arkitekturen: Både Intel og AMD arbejder på at have platforme klar i løbet af i år.

Metro-grænsefladen

Når det handler om Windows 8, kan man ikke komme uden om brugergrænsefladen Metro med det rene flise-baserede design fra Windows Phone 7 og nu også Xbox 360.

Designet med de store fliser er tydeligvis optimeret til brug på tablets sammenlignet med den traditionelle brugergrænseflade i Windows med alle dens vinduer, tæt placerede knapper og akavede rullepaneler og rullemenuer.

Applikationer i Metro kører som udgangspunkt i fuld skærm, men det er muligt at have to kørende side om side.

Windows App Store

Windows 8 får sin egen applikationsbutik. Microsoft fremhæver at app-butikken vil hjælpe til at sørge for, at applikationerne er bedre beskyttet mod malware, fejl og andre typiske pc-problemer.

Derudover får kunderne en nem måde at finde apps på, der er designet til den nye Metro-grænseflade. Nogle få udviklere er blevet inviteret til at tilbyde gratis apps i løbet af betatest-perioden.

Efter den offentlige lancering af den færdige version vil Windows-butikken dog både have gratis og betalte apps med priser fra 1,49 dollar, omkring otte kroner.

Til forskel fra Apples App Store til iOS vil Microsofts app-butik tillade prøveperioder, der er tidsmæssigt og/eller funktionsmæssigt begrænset.

Hvad kan køre på en Windows-tablet?

Udover ARM-baserede tablets udkommer der som omtalt også tablets baseret på x86-chip fra både Intel og AMD. Men Windows på ARM vil ifølge Microsoft ikke kunne "køre, emulere eller portere eksisterende x86/64-baserede desktop-applikationer."

Når det er sagt, så skal det dog nævnes, at de ARM-baserede tablets vil få visse "desktop"-funktioner såsom konceptet bag Windows Stifinder.

Office 15 til Windows 8-tablets

Windows 8 til ARM-enheder vil inkludere apps fra Office 15, der efter planen vil udkomme i en betaversion til sommer.

Office 15 vil indeholde tablet-optimerede udgaver af Word, Excel, PowerPoint og OneNote.

Udkommer alle udgaver samtidig?

Spørgsmålet byder sig, om WOA og Windows 8 til x86/64 vil komme på markedet samtidig.

Det står ikke helt klart, selvom Microsofts Steven Sinofsky afslørede selskabets planer i et blogindlæg for nylig med nye oplysninger om WOA.

Her bemærker Sinofsky: "WOA-pc'er er stadig under udvikling og vores fælles mål er, at de kommer på markedet cirka samtidig med pc'er, der er designet til x86/64 og Windows 8."

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Test: Sådan virker Windows 8




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere