Artikel top billede

Tidl. Sun-chef starter nyt socialt netværk

Jonathan Schwartz er klar med et socialt netværk til mennesker med kroniske sygdomme.

Den sidste chef for Sun Microsystems, Jonathan Schwartz, har afsløret sin nyeste satsning. Han har startet en betalingspligtig online-platform, der skal fungere som et slags privat socialt netværk og værktøj til at administrere medicinske data, lister med kontaktoplysninger til læger og sygehuse, medicinbestillinger, personlige doseringsvejledninger og aftaler for lægebesøg. Målgruppen for Carezone er personer med kroniske sygdomme.

Schwartz fortæller om sit nye projekt i et interview med All Things Digital. Han har selv en søn med en kronisk sygdom og det gav ham ideen til det nye firma, som indtil videre har syv ansatte i San Francisco. Han har startet firmaet sammen med vennen Walter Smith, der har en fortid hos Apple og Microsoft.

Der er ingen reklamer på Carezone, men det koster 5 dollar om måneden at bruge tjenesten. Med  Carezone kan man holde kontakten med familiemedlemmer og andre, som er involveret i plejen, og man kan gemme direktiver i en lukket digital boks, som så kan åbnes i et nødtilfælde.

I et interview med CNET udtaler Schwartz sig også om, hvad der gik galt med Sun Microsystems. Mange af kunderne var store finansielle virksomheder, som brugte Sparc-baserede Sun-servere til en stykpris på en halv million kroner eller mere. Finanskrisen slog bunden væk under forretningen og så kom de billige servere med Intel- og AMD-chips.

"Vi kunne ikke have forudsagt hvor hurtigt finanskrisen ville ødelægge vores forretning. Den kunne ikke reddes," siger Schwartz.

Sun kom ind i en nedadgående spiral - og endte med at blive solgt til Oracle i april 2009 for 7,4 mia. dollar. I de sidste par år har Schwartz så arbejdet på Carezone, som bliver officielt lanceret i denne uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere