Artikel top billede

Så ofte løber statens it-projekter løbsk

For første gang får offentligheden indsigt i, hvordan det står til med de 73 statslige it-projekter. Se her, hvor mange af de offentlige it-projekter, der er er løbet løbsk.

Læs også:

Her er statens værste it-projekter.

Disse it-firmaer har snablen længst nede i statskassen.

Digitaliseringsstyrelsen løfter for første gang nogensinde sløret for status over alle statens 73 it-projekter, der hver især har et budget på mere end 10 millioner kroner.

Samlet har de 73 it-projekter et budget på 4,1 milliarder kroner.  

27 af de 73 projekter blev afsluttet i andet halvår af 2011 og yderligere 34 forventes afsluttet i 2012.

De resterende 12 projekter er enten planlagt til at være færdige senere eller er stærkt forsinkede.

En ekstra million per projekt

Rapporten fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at ud af de 73 statslige it-projekter er 15 projekter løbet over budgettet ud fra de justeringer, som de ansvarshavende ministerier og styrelser har foretaget mellem maj 2011 og december 2011.

Samlet har de statslige it-projekter en budgetoverskridelse på 73,9 millioner kroner - hvilket i gennemsnit svarer til én million skattekroner per it-projekt.

Værst ser det ud for to projekter hos henholdsvis Pensionsstyrelsen og Skatteministeriet, som begge forventes at overskride budgetrammen med 15 millioner kroner.

Seks under budget

Samtidig er seks statslige it-projekter gået under budget med i alt 32 millioner kroner.

De billigere projekter skyldes i de fleste tilfælde mangelfuld projekt-estimering som eksempelvis Skatteministeriets spil kontrol system, der er gået fra en pris på 41,4 millioner kroner til at havne på en forventet pris på 24,1 millioner kroner - altså 17,3 millioner kroner billigere end estimeret.

Til gengæld er projektet forsinket med to måneder grundet "juridiske anliggender".

Læs også:

Her er statens værste it-projekter.

Disse it-firmaer har snablen længst nede i statskassen.

Samlet forsinkelse på godt 11 år

Læs også:

Her er statens værste it-projekter.

Disse it-firmaer har snablen længst nede i statskassen.

Og ikke overraskende har flere af de statslige it-projekter i lighed med Statsministeriets spil kontrol system overskridelser på den estimerede tidsramme, hvilket i lighed med budgetrammen er blevet justeret mellem maj 2011 og december 2011.

Selvom flere af de langsigtede projekter ikke har angivet nogen forventet deadline, er i alt 21 projekter oplyst til enten at være for sent afleveret eller forventes at løbe over den planlagte tid.

Heraf er 14 projekter forsinkede med tre måneder eller mere.  

Målt på den totale tid er de 21 forsinkede projekter samlet set trukket 134 måneder - svarende til godt 11 år - længere end planlagt.

Værst ser det igen ud for Pensionsstyrelsen, hvis EESSI-projekt først forventes færdigt i maj 2014 mod det forventede sluttidspunkt til maj i år, hvilket ifølge Pensionsstyrelsen skyldes forsinkelser fra hovedleverandøren, EU. 

43 procent kommer uskadt i mål

32 statslige it-projekter ser derimod ud til at holde både budget og tidsramme ud fra de estimater, som er foretaget fra maj 2011 til december 2011.

Det svarer til, at 43 procent af de statslige it-projekter forventes at komme i mål til den forventede tid og pris.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser igen om status for statens it-projekter til august.

Læs også:

Her er statens værste it-projekter.

Disse it-firmaer har snablen længst nede i statskassen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere