Læs også:
Her er de typiske stavefejl på offentlige websites
Alle elendige websites bør mejes ned og dø
Før Windows 7 skulle man slukke sin Windows-computer ved at trykke på 'Startknappen'.
Den slags eksempler på selvmodsigende design vrimler det med i it-industrien på både hardware- og softwaresiden.
Et af de klareste eksempler på tosset design er vores daglige brug af det såkaldte Qwerty-tastatur, opkaldt efter de første syv bogstaver i øverste venstre hjørne på computer-keyboardet, på trods af, at Dvorak-keyboardet har sine mest anvendte taster tættere på hinanden, hvilket øger skrivehastigheden og mindsker fejlslag.
Alligevel er det Qwerty-tastaturet, som er blevet industri-standarden i it-branchen, selv om det er et levn fra skrivemaskinetiden, hvor Qwerty-tastaturet blev designet til, at skrivemaskinens arme ikke skulle sætte sig fast i hinanden, når man skrev for hurtigt.
I overgangen til computere har man naturligvis ikke haft disse problemer med skrivemaskine-arme, der jammer, men Qwerty-tastaturet lever fortsat videre i bedste velgående.
"Traditionen gør, at vi ikke forandrer tingene, fordi vi skal bruge tid på at lære nye og måske smartere måder at gøre tingene på. Der er dog en masse skrækeksempler på, hvordan det kan gå, hvis man ikke kan slippe fortiden," forklarer brugervenlighedsekspert Rolf Molich fra DialogDesign til Computerworld.
Old school telefonrør på smartphone
Han har selv et hav af eksempler på dårligt eller ligefrem tåbeligt design i it-branchen.
Blandt andet fremhæver han, at på opkaldsknappen på moderne smartphones typisk er afbildet som et ikon med et telefonrør.
"Det er nok ikke alle fra den yngre generation, der ved, hvad sådan et rør er for en størrelse," vurderer Rolf Molich.
Netop det ikon kan blandt andet også ses på applikationen 'Whatsapp', som først og fremmest er en chattjeneste over datanetværket, og selve telefonopkaldene foregår på almindeligvis igennem dit telefonselskab.
Derfor kan det umiddelbart virke noget malplaceret, at man netop har valgt telefonrøret som symbolet til den app.
"Save" på en floppy disk
Rolf Molich nævner, at Visual Basic-fadderen, Alan Cooper, med sin 'About Face'-bog fra 1995 peger på flere tosserier, som stadig gælder i dag.
Blandt andet er 'Save'-knappen i Microsofts Word-program en stor udfordring for mange brugere, da de tror, at de har gemt dokumentet, når de blot har trykket "Save" én gang undervejs i oprettelsen af et dokument.
"Når man taster et ord ind og kan se det på skærmen, så forstår mange ikke, at det ord ikke er gemt på disken, men derimod i RAM'en. Mange forstår simpelthen ikke forskellen mellem den flygtige hukommelse og det at gemme på en disk," siger Rolf Molich.
Han fortæller, at eksempelvis Google-dokumenter automatisk bliver gemt i skyen, så brugerne slet ikke behøver at tænke på den skelnen mellem RAM og harddisk, som i Word desuden er afbildet med en floppy disk, selvom det lagermedie ikke længere findes til moderne computere.
Den rutinerede usability-ekspert er også forundret over, at rejsebureauernes kalendere er afbildet med klassiske måneder, da kunderne eksempelvis kan bestille en rejse den 31. i en måned og må bladre frem til den næste måned for at finde en hjemrejsedato.
"Det ville derfor være mere logisk, hvis moderne rejsekalendere var designet, så startugen stod øverst, og så kunne kunderne finde hjemrejsedatoen lige neden under," siger han og fremhæver eksemplet som 'mikro-usability.'
Skomager bliv ved din læst
Den danske brugervenlighedsguru Jakob Nielsen fortæller, at selve ikonernes udformninger ofte tager form efter historiske motiver, som det eksempelvis er tilfældet med Save-knappens floppy-disk.
"Der er en vis begrundelse for disse historiske ikoner, fordi de gamle, mere fysisk udformede produkter havde et mere genkendeligt udseende. Nyere produkter er ofte meget strømlinede og er vanskelige at genkende i silhouette som for eksempel en harddisk, der bare ser ud som en mursten," fortæller Jakob Nielsen.
Han forklarer, at der er gode brugervenlighedsargumenter ved at holde fast i det kendte.
"De gamle symboler kan godt virke, efter de logisk set er forældede. For hvis alle brugere kender til noget, er det nemmere for brugerne at blive ved det gamle end at indføre noget nyt, som man så skal til at finde ud af," lyder det filosofisk fra Jakob Nielsen.
Multiopladeren i bilen
Netop det velkendte er også kimen til, at associate professor og usability-underviser John Paulin Hansen fra IT-Universitetet peger på et eksempel fra dagligdagen, hvor designerne måske lige skulle have tænkt sig om en ekstra gang - eller bare kigge i en helt ny retning.
Det drejer sig om cigarettænderen i bilen.
Fremfor at tænde cigaretter for de stadig færre rygere har den fået en altdominerende rolle som strømudtag til enheder som GPS og mobiltelefonen.
"Men stikket er meget uhensigtsmæssigt, da ledningerne eksempelvis falder ud," siger han og peger på, at historiske årsager er den eneste forklaring på, at stikket har overlevet og nu har fået en anden funktion end at sætte glød til smøgerne.
"Jeg tror aldrig, at vi kommer af med det stik igen, fordi ingen elektronikfabrikant vil sende et produkt på markedet, der ikke er bagud-kompatibelt - det vil sige, at det kan bruges i ældre biler - og fordi bilproducenterne ikke har noget økonomisk incitament til at ændre på deres design," forklarer John Paulin Hansen.
Også usability-kollega Thomas Visby Snitker fra Snitker Group er stødt på mange underlige ikoner og metaforer i tidernes løb.
Han fremhæver især skraldespands-ikonet på desktop-computere som et misvisende symbol.
"Skraldespanden ligger på skrivebordet i desktop-metaforen, hvor du har alt fra dit fysiske skrivebord som billeder til regneark. Men metaforen med skraldespanden holder ikke, fordi folk jo ikke har deres skraldespande på skrivebordet, men de står derimod nede under skrivebordet," siger han.
Læs også:
